Ung til ung sparring virker

Instruktørerne er helt på bølgelængde med gymnasterne på Lemvigegnens Juniorhold. De er nemlig også selv unge - og det giver bonus til både gymnaster og instruktører.

Gymnasterne møder forståelse for hverdagens udfordringer til træning hos de unge instruktører og det gør træningen til et særligt fristed Foto: Carsten Bundgaard Andersen

Lektier, eksaminer, prøver, venner, musik og lidt fest. Det er cirka summen af ungdomslivet for de 13-18-årige gymnaster, som hver uge hopper på gulvet på Lemvigegenens juniorhold. Det liv kender holdets instruktør Marcus Koch alt til. For med sine 18 år kan han i den grad relatere. Det er en fordel for ham – og for gymnasterne:

"Jeg har en særlig connection med dem, for aldersforskellen er ikke så stor. Vi er ligesom på bølgelængde. Jeg og de andre unge instruktører kender til de trends, der er i gymnasternes liv, hvilket musik de lytter til. Vi ved sgu godt, at det er nederen at gå til eksaminer, men så får de et pusterum til gymnastik og at vide, at de skal klø på med lektierne, når de kommer hjem," siger Marcus Koch.

Han startede selv i den lokale gymnastikforening som femårig. I dag går han på Holstebro mini REP og Viborgs Elitehold. Og så træner han Juniorholdet. Og selvom tiden er knap, ville han ikke være tiden som instruktør foruden:

"Jeg er træner, fordi jeg kan lide at give det videre, som jeg har lært og dele den glæde, jeg selv oplever til gymnastik. Det gør mig glad, når jeg kan se, at de er glade og stolte, når de lærer noget," siger Marcus Koch.

Du er nice

Selvom aldersgennemsnit blandt holdets instruktører er lavt, er humøret altid højt. Instruktørerne er 18-22 år og ved, hvor vigtigt det er at have et åndehul i et travlt ungeliv.

"På vores hold skal de mærke fællesskabet og så skal de have følelsen af, at de har muligheden for at lære. Gymnastik er deres frirum, og det er mega vigtigt, at de synes, at det er sjovt," siger Marcus Koch.

Han bruger sin relation til gymnasterne til at booste deres selvtillid og tro på, at de kan udvikle sig. Derfor er han også bevidst om, hvad han udstråler, når han trækker i instruktørtrøjen.

"Jeg er åben og altid hundrede procent tilstede. Jeg behandler dem som gode venner, ikke små børn. Og så udfordrer jeg dem til at turde bygge videre på det, de kan," siger han.

Og når nogen falder fra eller mister modet, så taler han til dem, som han også gerne selv vil tales til:

"Hvis der er en, der har svært ved det, så går jeg individuelt til ham. Roser ham og giver ham et personligt råd. Tager øvelsen i små bidder og roser ham for succeserne. Og så opmuntrer jeg ham og siger, at du er fandme nice og beder om en en high five og et smil. Det sætter gang i en god forbindelse, hvor han frem for alt føler sig set," siger Marcus Koch.