Alle steder bliver en legeplads med parkour

Parkourskole lærer børn at tage sporten med hjem og ud i hverdagen.

Instruktør Steffen Nielsen sørger for at rose drengene, når deres egne tilgange til forhindringerne kommer til udtryk. Foto: Oline Erfurth Eskebjerg

Luften i hallen er kølig. I en rundkreds på gulvet sidder 24 drenge og strækker sig hen over deres egne ben. De er omringet af rå forhindringer, store kasser med stejle ramper monteret og bænke fra gymnastik - som vi kender dem fra skolen - stablet i trin.

Redskaberne er rammerne for Parkourskolen i Ribe; et tre-dages kursus for drenge i alderen 9-16 år, hvor de skal smage på, hvad det er, parkour kan tilbyde. Efter strækøvelserne og en let opvarmning deles drengene ud på to hold, og så går de ellers i gang.

”Jeg nåede kun at snakke med et par stykker inden vi startede, men de sagde, de glædede sig helt vildt, ” siger parkourinstruktør Steffen Nielsen.

Parkour er mange muligheder og nye venner

Især glæden ved parkour er meget tydelig i hallen. En enkelt af drengene har en kendingsmelodi, som han nynner højt, når han tager tilløb til at hoppe over de mange trin, der er stablet op i den ene ende.

De andre står og tripper i køen, mens de venter på tilladelse til selv at tage springene hen over redskaberne for at slutte af med et rullefald på madrasserne.

Men Parkourskolens faciliteter er ikke altafgørende for fremadrettet træning.

Det jeg får ud af parkour, det er jo, at jeg får en masse nye venner. Og jeg får styrket nogle fysiske punkter, som jeg ikke får gjort så meget i hverdagen

Noah, 11 år og deltager på parkourskolen

”Her lærer man de der grundting, så man kan gå hjem og fortsætte med at træne. Så man kan blive god den vej. Det er mest det, vi går efter, sådan så drengene bare kan gå ud på den lokale legeplads eller noget og så nørde det, ” siger Steffen Nielsen.

En af dem, der nyder godt af skolen er Noah på 11 år. Han er taget fra Bramming til Ribe for at være med, men for ham er afstanden ikke det, der tæller.

”Det jeg får ud af parkour, det er jo, at jeg får en masse nye venner. Og jeg får styrket nogle fysiske punkter, som jeg ikke får gjort så meget i hverdagen, og til det sport som jeg for eksempel dyrker, ” siger han.

Skolen giver plads til individuel udvikling

Noah blander sig med de andre drenge, der står og venter på at bestige en væg i den ene ende af hallen. Steffen Nielsen står klar til at give en hjælpende hånd, hvis øvelsen ikke lykkes. Undervejs falder der også ros af til drengene, som klatrer ombord på den massive kasse med deres egen særlige tilgange.

”Hver især har drengene brug for noget opmærksomhed, og det er der lige præcis plads til her, ” siger Jannick Helbo, far til Mikkel på 12 år, som også deltager på kurset.

”Mikkel har virkelig nydt godt af det; det er helt åndssvagt.”

Netop den individuelle udvikling lægger instruktør Steffen Nielsen også vægt på selv.

”Der er mange af drengene, der kommer, fordi de har set noget vildt på tv. Så når de skal lære noget lidt mere nede i jordhøjde, kan det godt blive lidt 'øv'. Men så giver man dem bare en udfordring ind imellem, og så er det fint igen. Mange af dem synes, det er virkelig sjovt, ” siger han.