Kom i gang med parkour – ”precision”

Lær en af de vigtigste grundteknikker i parkour: Kunsten at lande rigtigt.

For at mestre parkour er man nødt til at have nogle grundteknikker på plads. En af dem er ”precision”, som er en betegnelse for en teknik til at lande korrekt.

I parkour springer man meget og lander derfor også meget på fødderne. Derfor er ”precision” en af de vigtigste grundteknikker i sportsgrenen, fordi den kan bruges i mange parkour-kombinationer.

Kort fortalt går ”precision” ud på at lande på samlede forfødder efter et spring fra et objekt til et andet. Det er vigtigt, at man har god affjedring, når man lander og er i stand til at balancere i den position, man lander i.

I videoen over artiklen her kan du se et eksempel på, hvordan ”precision” skal udføres, og derefter er du klar til selv at prøve kræfter med øvelsen.