Indoor Beach Camp - 1 dag i vinterferien

Hvornår
14. feb 2020 kl. 09:00 til 15:00
Hvor
Hafnia Hallen, Julius Andersens Vej 6, 2450 København Sv, Danmark
Hvem
Udøvere, 10 - 14 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 18 65 6000

DGI afholder i år for anden gang Indoor Beach Camp i Hafnia hallen i København, i deres lækre Hafnia-Beach hal, hvor der er opvarmet til 23 grader, samt lækkert sand, og garanti for tørvejr og ingen blæst.

Indoor Beach Camp vil bestå af småspil og håndboldlege i sandet, teknisk træning i piruet-skud, vip og andre trick skud indenfor Beach Håndbold, samt forsvars træning i sandet.

Udover en sjov dag i sandet, vil de kompetencer som deltagerne tillære på Indoor Beach Camp kunne bruges i deres normale håndboldspil.

Beach Håndbold har derudover den fordel at man har fjernet fysisk kontakt, samt træner i sand, hvilket gør at spillet har god effekt ift. skadeforebyggende træning.

Hvad er Beach Håndbold?

Beach håndbold et levende spil med tempo, hvor der lægges vægt på, det kreative og legende element ved spillet. Spillet er let at gå til og giver en god oplevelse for både begyndere og øvede håndboldspillere. Spillet har fokus på teknik og samspil. Spillet i sandet giver også en mindre skadesrisiko, så det er godt i genoptrænings øjemed, samt som skadesforebyggende træning. Beach Håndbold træning tilfører dermed et nyt element til håndboldtræningen.

 

Indoor Beach Camp afvikles for U11-U13 spillere (årgang 2006, 2007, 2008 og 2009).

Beach Camp afvikles fredag den 14. februar (i vinterferien) kl. 9-15 i Hafnia hallen.

Alle deltagere får deres egen Street Håndbold, og det vil være muligt at købe frokost i Hafnia hallens cafe til fornuftige priser.

 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer