Uge 31 │Håndboldskole i Hadsten for U13+U15

Hvornår
4. aug kl. 09:00 - 6. aug 2021 kl. 15:00
Hvor
Vestjysk BANK Arena, Hadbjergvej 12, 8370 Hadsten, Danmark
Hvem
Udøvere, 12 - 16 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 09 65 6507

OBS! Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer omkring Covid-19 og holder nøje øje med evt. anbefalinger. Vi er optimistiske og satser på, håndboldskolen kan gennemføres. Hvis vi, mod forventning, er nødt til at aflyse, får alle naturligvis pengene retur. Så du kan trygt tilmelde dig håndboldskolen.

 

 

3 håndbolddage med seje skudfinter, driblinger og hurtige afleveringer! 
Er du vild med håndbold? Så skal du med på DGI Håndboldskole, hvor der er fællesskab, kammerater og træning på den sjove måde. Der er masser af fart på, når vi nørder nye håndboldtricks og får sjove udfordringer. Vi giver den fuld gas med træning og øvelser, så du bliver bedre til at spille håndbold.

Hvorfor skal du ta’ på Håndboldskole? 
Det er håndbold på en helt ny måde. Det er sjove dage med høj puls og masser af grin. Det giver bedre teknik, hurtighed og styrke. Det giver nye kammerater. Du kommer både til at spille kampe, småspil samt lave andre sjove aktiviteter. Du kan både være sammen med dem, du plejer at spille med og lære nye kammerater at kende.

Ta’ på DGI Håndboldskole og få:

  • Et lækkert håndboldsæt fra SELECT med t-shirt og shorts
  • 3 dage med fede håndboldoplevelser, sjov og nye venskaber
  • Fuld forplejning alle dage: Formiddagsfrugt/snack, frokost, eftermiddagssnack og saftevand hele dagen
  • God håndboldtræning af dygtige instruktører.

Du kan tilkøbe følgende håndboldprodukter fra Select:

  • Håndboldbold 112,-
  • Drikkedunk 18,-
  • Strømper - 25,-
  • Sportstaske - 145,-

 

Til forældre: 
Vi tager os godt af dit barn. Vi har stor erfaring med at afvikle håndboldskoler, og vi ved, hvordan børnene får nogle sjove dage med en god blanding af sjov, leg og håndbold. Børnene bliver trænet af dygtige og erfarne trænere, der kan sikre, at I får nogle glade, men også trætte børn med hjem. 
 

Mulighed for friplads  
DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt Lene.Gissel.Rasmussen@dgi.dk, og hør mere om mulighederne for en friplads  (ingen vil kunne se, hvem der får fripladser). Læs mere på www.dgi.dk/friplads

 

Vi glæder os til at se DIG!

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer