Julestævne for U5-U8 i Hørve

Hvornår
27. nov 2021 kl. 09:00 til 17:00
Hvor
Vallekilde-Hørve Kultur- & Idrætscenter, Idrætsvej 3, 4534 Hørve, Danmark
Hvem
Udøvere, 5 - 8 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 17 65 4019

Kom i julestemning, tag nissehuen på og få en hyggelig dag med venner og familie. Kom og spil de sidste kampe inden jul. Alle hold spiller min. 2 kampe og gennem stævnet bliver der uddelt godteposer, juice og statuetter.

Totalhåndbold for U5-U8 er et spil for børn med krudt i bagdelen. Et fantastisk spil for håndboldsportens yngste medlemmer.

Skal dine spilleres stævneoplevelse være den bedste? 
Totalhåndbold hjælper børnene i gang med at udvikle deres basale håndboldfærdigheder samtidig med, at de får en masse succesoplevelser – også som hold.

Når du og dine spillere deltager i et Totalhåndboldstævne får I:

  • Et spil med en masse energi og god mulighed for udvikling af spillerne.
  • Alle spillere aktiveret i kampen, og alle har det sjovt. En spilvejleder hjælper spillerne med at få en god håndboldoplevelse og tilpasser reglerne, så de passer til aldersgruppen og niveauet.
  • Et spil med en blød bold, som også gør det sjovere at være målmand. Spillerne får bedre mulighed for at kaste og gribe bolden.
  • Langt flere boldberøringer for den enkelte spiller, da der spilles med 4 spillere på hvert hold. Se de vejledende regler for Totalhåndbold HER

Du behøver ikke at kunne lide at vinde for at deltage i DGI Håndboldsstævner. Men det er fedt, hvis du kan! Er jeres hold til fællesskab? Udfordring? Inspiration? Bevægelse?  

Tilmeld jer et af vores mange stævner sammen, og vis, hvad I kan. Måske er I suveræne til at score mål? Måske er I mestre i fairplay? Måske er I stærkest, når det kommer til at knytte nye venskaber? 
Hvert hold spiller 2 x 7 min. i U5-U8 Totalstævnet. .

Alle hold spiller min. 2 kampe og gennem stævnet bliver der uddelt godteposer, juice og statuetter.

Prisen er 40 kr. pr. spiller + holdgebyr

Ved tilmelding bedes du notere under feltet ”Bemærkninger”, hvor mange børn din klub/dit hold deltager med. 
Vær opmærksom på at tilmelding er bindende.

Tilmeldingsfrist senest 10 dage før dette stævne. Vi gør venligst opmærksom på, at deadline bliver overholdt grundet bestilling af statuetter, godteposer m.m.

Du finder din step-by-step tilmeldingsvejledning her: Vejledning ved tilmeldelse af stævne i Foreningsportalen

Har du problemer med tilmeldingen, så kontakt Susanne Jeppesen susanne.jeppesen@dgi.dk

U5-U8 Stævner 2021/2022:

         Totalhåndbold,  holdgebyr 195kr:

  • U8: Øvede, årgang 2013 eller yngre 
  • U8: Lidt øvede, årgang 2013 eller yngre
  • U7: Uøvede og nybegynder, årgang 2014 eller yngre
  • U6: Nybegynder, årgang 2015 eller yngre
  • U5: Ny-nybegynder, årgang 2016 eller yngre

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer