Indoor Beachstævne i vinterferien

Hvornår
19. feb kl. 17:00 - 20. feb 2021 kl. 19:00
Hvor
Hafnia Hallen, Julius Andersens Vej 6, 2450 København Sv, Danmark
Hvem
Udøvere, 9 - 0 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 18 65 4000

Kom til Hafnia Hallen og vær med til Indoor Beach stævne.

I den lækre opvarmede Beach hal, vil det være muligt at få sommerlige fornemmelse i vinterferien.

Vi garantere tørvejr og ingen blæst, samt 23 grader, så der er optimale forhold til at lege med bolden i sandet.

Så kom og få en unik håndboldoplevelse sammen med dine holdkammerater.

Stævnet afholdes for følgende rækker: 
U9 Piger og Drenge (årgang 2011) 
U11 Piger og Drenge (årgang 2009 og 2010) 
U13 Piger og Drenge (årgang 2007 og 2008) 
Voksenmotion – Mix (årgang 2000 eller tidligere)

Alle rækker afvikles over maks. 3 timer

Program: 
Fredag den 19. februar 
Kl. 17-21 Voksenmotion Mix

Lørdag den 20. februar 
Kl. 9-13 U9 Piger og Drenge 
Kl. 12-16 U11 Piger og Drenge 
Kl. 15-19 U13 Piger og Drenge

Ovenstående program er en oversigt, endeligt kampprogram udsendes til deltagere og lægges op online 10. februar 2021.

Praktisk information omkring stævnet: 
Et hold består af 3 personer på banen, og man må være op til 6 spillere pr. hold (vi anbefaler at et hold består af 4-5 spillere).

Alle hold til stævnet er garanteret min. 3 kampe.

Kampene til stævnet afvikles over 2*5 min. med shoot-out (hvis begge hold har vundet en halvleg hver).

Stævnet afholdes i Hafnia hallen på deres Hafnia-Beach bane, Julius Andersens Vej 6. 2450 København SV.

Vinderne af hver række får guldmedaljer.

Holdgebyret er inkl. dommerhonorar, så der kommer ikke nogen efterregning på dette.

Her kan du læse reglerne for stævnet: Regler og stævnestruktur for Indoor Beach Cup 2021

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer