Opret hold til five-a-side håndboldstævne lørdag kl. 13-17

Hvornår
3. jul 2021 kl. 13:00 til 17:00
Hvor
Landsstævne i Svendborg, , 5700 Svendborg, Danmark
Hvem
Udøvere, 16 - 80 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 91 65 0004

Five-a-side Håndbold 
Lige meget om du har samlet dit hold fra naboklubben, kortklubben eller mødregruppen, så får vi en fest til håndboldturneringen på græs til sommer.

 
Five-a-side Håndbold er det fedeste nye skud på stammen indenfor håndbold! Spillet er skabt til tidligere håndboldspillere, der savner følelsen af at smide bolden i mål og råbe "retur!" bagefter til dine holdkammeraterne.

 
Five-a-side Håndbold er et 5-mod-5-spil på en kortbane (26 x 20) uden dommer, men med fuld knald på. En helt ny bold med et godt greb er udviklet til spillet, og der er masser af muligheder for at blære sig, selvom bolden er blødere end en klassisk håndbold.

 
Ta’ fat i dine gamle håndboldkammerater, højskolevenner, fædre- eller mødregruppe og stil et hold. I behøver kun at være en håndfuld for at kunne være med. Og småskader eller lidt bonuskilo på maven er ingen undskyldning.

 
Turnering (5 mod 5): 
Lørdag kl. 13.00-17.00.

 
Vi spiller turnering følgende rækker (herrer, damer og mix):

Senior - 2000 og tidligere 
Old - 1990 og tidligere 
Grand Old - 1977 og tidligere 
Super Grand Old - 1967 og tidligere

OBS! Der skal tages forbehold for at rækker/årgange kan blive slået sammen ved for få tilmeldinger i årgange og/eller rækker.

 
Læs mere om de vejledende regler HER.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer