Uge 42 │Håndboldskole i TMG for U9-U11-U13
TMG Håndbold og DGI Håndbold til de sjoveste dage i efterårsferien med masser af håndbold!
DGI Håndboldskole er fællesskab, kammerater og træning på den sjove måde.
DGI Håndboldskole er for dig, der er vild med at spille håndbold – og elsker at ha’ det sjovt. Vi har håndbold på hjernen og får pulsen op, mens vi kæmper, griner og leger os gennem en masse sjove og anderledes aktiviteter både inde og ude, der alt sammen gør dig til en endnu dygtigere håndboldspiller.
Du skal ta’ på DGI Håndboldskole, fordi…
- Vi griner og har det sjovt
- Det er håndbold på en helt ny måde
- Du bliver dygtigere til at spille håndbold
- Du får finpudset din teknik, hurtighed og styrke
- Du får pulsen op og kommer i bedre form
- Du får nye kammerater
Når du deltager på vores håndboldskole får du:
- 3 dage med god håndboldtræning.
- Lækker SELECT håndboldsæt med T-shirt, shorts og bold
- En masse sjov og nye venskaber.
Til forældrene
Vi tager os godt af dit barn. Vi har stor erfaring med at afvikle håndboldskoler, og vi ved, hvordan børnene får nogle sjove dage med en god blanding af sjov, leg og håndbold. Børnene bliver trænet af dygtige og erfarne trænere, der kan sikre, at I får nogle glade, men også trætte børn med hjem.
Mulighed for friplads
DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt kristian.olsen@dgi.dk og hør mere om mulighederne for en friplads (ingen vil kunne se, hvem der får fripladser). Læs mere på www.dgi.dk/friplads
Vi glæder os til at vi ses i hallen!