Hashøj IF Håndboldskole U8-U13

Hvornår
14. feb kl. 09:00 - 16. feb 2022 kl. 16:00
Hvor
Dalmosehallen, Stationsvej 53, 4261 Dalmose, Danmark
Hvem
Udøvere, 8 - 14 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 17 65 6002

Håndbolddage med seje skudfinter, driblinger og hurtige afleveringer!

Er du vild med håndbold? Så skal du med på DGI Håndboldskole, hvor der er fællesskab, kammerater og træning på den sjove måde. Der er masser af fart på, når vi nørder nye håndboldtricks og får sjove udfordringer. Vi giver den fuld gas med træning og øvelser, så du bliver bedre til at spille håndbold. Der vil også være UV håndbold på programmet, hvor deltagerne får en super sjov oplevelse med Håndbold på en anderledes måde. 

Hvorfor skal du ta’ på Håndboldskole?

  • Det er håndbold på en helt ny måde
  • Det er sjove dage med høj puls og masser af grin
  • Det giver bedre teknik, hurtighed og styrke
  • Det giver nye kammerater

Du kommer både til at spille kampe, småspil samt lave andre sjove aktiviteter. Du kan både være sammen med dem, du plejer at spille med og lære nye kammerater at kende.

Ta’ på DGI Håndboldskole og få:

  • 3 dage med fede håndoplevelser, sjov og nye venskaber
  • Et lækkert spillersæt fra SELECT  - se sættet HER.  
  • frugt/ grønt og saftevand
  • Der er mulighed for at bestille sandwich mod betaling kr. 100,- for alle tre dage, og ellers kan madpakke medbringes
  • Deltagerdiplom

Til forældre: 
Vi tager os godt af dit barn. Vi har stor erfaring med at afvikle håndboldskoler, og vi ved hvordan børnene får nogle sjove dage med en god blanding af sjov, leg og håndbold. Børnene bliver trænet af dygtige og erfarne trænere, der kan sikre, at I får nogle glade, men også trætte børn med hjem. 

Håndboldskolen er for børn, som er U8-U13. Se årgange herunder gældende for håndboldskolen:        

  • U8: årgang 2013
  • U9:   årgang 2012
  • U11: årgang 2010 og 2011
  • U13: Årgang 2009 og 2008

Vi glæder os til at se DIG!

 Hold dig opdateret på de nyeste anbefalinger i forhold til håndbold og Corona her:  
https://www.dgi.dk/haandbold/haandbold/vejledninger/opstart-efter-coronakrisen/

Vi holder løbende øje med coronasituationens udvikling.  
Såfremt arrangementet bliver aflyst, vil deltagerne få deres penge retur. Der vil blive taget beslutning herom ved tilmeldingsfristens udløb, d. 30. januar. 

DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. 
Læs mere på www.dgi.dk/friplads hvor der også ligger en kontaktformular som kan benyttes til indstilling til friplads.

Håndboldskolen er uden overnatning og finder sted i tidsrummet kl. 9.00-16.00 
Hallen åbner hver dag kl 8.30.

Der tages foto til diplom. Ved dette arrangement kan både DGI og eksterne medier også tage billeder/optage video og lyd til brug i trykte medier, magasiner, på nettet, TV og markedsføringsmateriale. Ønsker du ikke at dit barn medvirker i den sammenhæng, skal der vælges "nej tak" ved tilmelding.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer