U5-U8, Beach i Hafnia Hallen - Totalhåndboldstævne
Vil du også skabe håndboldglæde for de yngste?
Så tilmeld dit hold til DGI’s U5-U8 stævner.
Beach
Giv dine spillere muligheden for at lege håndbold i sandet, i Hafnia Beach Hal.
Til dette stævne vil jeres hold spille kampe både på sand og på minibanerne i hallen.
Hafnia hallens unikke facilitet, gør det muligt at spille indendørs på det lækreste sand i en dejlig opvarmet Beach hal. Samtidig ligger den under samme tag som håndboldhallen, hvilket gør at holdene kan gå fra den ene hal til den anden, og dermed få en anderledes håndboldoplevelse, når der både spilles på fast og løst underlag.
Alle hold får minimum 1 kamp på sandet, og minimum 3 kampe i alt.
Hvad gør DGI børnestævnerne unikke?
DGI stiller med en stævneleder, som sørger for at alle trænere og spillere føler sig godt tilpas, og at stævnet bliver afviklet i en behagelig atmosfære.
Hvert hold har maks. 90 minutter i hallen, og får min. 3 kampe.
Vi har til disse stævner 4 forskellige niveauer:
- U8 Total Mix (A) – årgang 2015
- U7 Total Mix (B) – årgang 2016
- U6 Total Mix (C) – årgang 2017
- U5 Total Mix (D) – årgang 2018
Disse niveauer skal betragtes som vejledende for tilmeldingen. Hvis man har et meget dygtigt U6 hold, eller har nogle helt nye og små U7, er det tilladt at tilmelde U6 holdet i U7 eller U7 holdet i U6.
Det vigtigste for os, er at niveauet matcher på de hold der spiller mod hinanden til disse stævner.
I tilmeldingen står der også at det er Mix rækker. Dette betyder i denne sammenhæng at man må spille med piger eller drenge på holdet. Det er derfor tilladt at spille med rene pige- eller drengehold, samt hold med et mix af begge køn.