Deltag i håndboldeksperimentet
Vær med til at skabe et nyt håndboldspil for voksne.
Syv til ni spillere på hvert hold. Fast træning et par gange om ugen. Kamp i weekenden. Sådan ser traditionel håndbold ud, og det kan være svært at passe ind mellem arbejde og familie. Måske er spillet også en udfordring for en krop, der bliver mere og mere voksen... Men det er jo sjovt!
Derfor inviterer DGI Håndbold dig til Håndboldeksperimentet - en dag, hvor alt det sjove ved håndbold skal dyrkes, og hvor et nyt håndboldspil for voksne skal udvikles.
"Formålet er at udvikle et håndboldspil, der kan imødekomme nogle af de barrierer, voksne kan opleve i forhold til det traditionelle håndboldspil – og som ikke foregår på de traditionelle vilkår med hensyn til træningsmængde, kampe og turnering," fortæller Michael Sorgenfri, som er håndboldkonsulent i DGI.
Han håber, at det nye håndboldspil for voksne vil give plads til endnu flere spillere på håndboldbanerne.
"Vi vil være alternativet til det traditionelle. Vi vil tilbyde et attraktivt, sjovt og udviklende spil for alle de spillere, der ikke kan eller vil indgå i den traditionelle turneringsstruktur. Spillet vil blive et godt spil til at genrekruttere tidligere håndboldspillere," siger han.
Om håndboldeksperimentet
Håndboldeksperimentet er et eksperiment, DGI Håndbold afholdte i marts 2017. Her blev seniorspillere inviteret til en masse spil og idéudvikling forud for, at der skal udvikles et nyt håndboldspil til aldersgrupperne 19–25-årige, 35+ eller 50+