Håndbold kan hjælpe børn med ADHD
Flere børn får medicin mod ADHD. Men det er ikke kun medicin, der kan hjælpe mod den psykiske lidelse. Holdsport som håndbold kan være gavnlig og hjælpe udsatte børn med at få succesoplevelser.
Hele holdet har glæde af den strukturering, som gør håndboldtræning "ADHD-venlig". (arkivfoto)
Foto: Michael Bo Rasmussen
Antallet af danske børn med en ADHD-diagnose er steget markant de seneste 15 år. I 1999 fik 0,1 procent af alle danske børn medicin mod lidelsen. Det tal var i 2013 1,4 procent ifølge tal fra ADHD-foreningen. Foreningen vurderer, at der i dag sidder én elev i hver eneste skoleklasse med ADHD.
Men det er ikke kun medicin, der kan sætte en dæmper på lidelsen – også idræt kan være et godt præparat mod ADHD.
"Holdsport som håndbold kan for mange børn med ADHD give gode oplevelser sammen med andre børn. Oplevelser de ofte er I underskud af og som kan have stor betydning for deres selvværd, selvtillid og for deres selvbillede," siger Jenny Bohr, der er master i specialpædagogik og har stor erfaring i arbejdet med børn og unge med ADHD.
Børn med ADHD har ofte mange erfaringer med at falde ved siden. At gå til en holdsport kan være det, der giver dem oplevelsen af at være "en del af holdet"
Jenny Bohr, Master i specialpædagogik
Hun siger, at der - udover de åbenlyse fordele ved at dyrke sport; motion og fællesskab – kan være "helt særlige genvister" for børn med ADHD:
"Børn med ADHD har ofte mange erfaringer med at falde ved siden af og at stå udenfor vigtige og centrale fællesskaber. At gå til en holdsport som håndbold kan være det, der giver dem oplevelsen af at være en del af holdet, måske oven i købet en vigtig del af holdet. Det er en oplevelse der er meget betydningsfuld for alle børn, men som børn med ADHD desværre ofte er i underskud af."
Vær åben om ADHD
Jenny Bohr tilføjer, at det er vigtigt, at man som forældre ikke pådutter børn med ADHD nogen sport. Børnene skal være interesserede i den sport, de skal gå til.
"Når valget så er truffet, må man som forældre gøre sig overvejelser om, hvor høj en grad af åbenhed, der giver de bedste muligheder for ens barn. Det er min anbefaling, at man er åben og fortæller, at barnet har ADHD, og at man er meget indstillet på at samarbejde og komme med gode ideer, hvis der er brug for det", siger hun, men understreger at valget om åbenhed eller ej må være op til den enkelte familie.
