Træner: Vi skal acceptere, at vi er forskellige steder
Hold samtaler, lav individuelle planer og forventningsafstem. Så kan I erstatte spillernes frygt for at fejle med modet til at forsøge.
Ordene på den blå trøje er holdets DNA - de ord, som skal kendetegne holdet.
Foto: Jens Hasse
Der er high-fives og højt humør hele vejen rundt på U13-pigeholdet i Skødstrup Sportsforening Håndbold.
Kun træner Mikael Jakobsens smil overskygger begejstringen fra banen. For halvandet år siden var smilet knap så bredt. ”Kom nu!” var mere populært end ”kom igen!”, og på banen holdt pigerne igen og spillede sikkert, fordi frygten for reaktionen ved en satset brændt afslutning tyngede dem.
”Jeg tænkte: ’Hvordan fanden kan jeg arbejde med det?’ Det skal være et sted, hvor vi har det sjovt, og det er ikke sjovt, hvis vi hele tiden render og er bange for at fejle,” siger han.
Trænerens tips
- Hold spillersamtaler og lav en individuel plan for alle
- Tal med forældrene om forventninger og mål ud fra spillersamtalerne
- Lav fejl med vilje – det viser, at det er OK
- Forklar øvelser, men sæt ikke begrænsninger – lad spillerne tage chancer og regne den ud
- Grin med hinanden, når nogen laver noget sjovt - det er ikke farligt
- Lad alle på holdet spille sammen uanset niveau, klassetrin og baggrund
Resultatet blev et to-timers oplæg, som Mikael Jakobsen præsenterede for pigerne. Det gik på, hvordan holdet fungerer på banen, hvordan man bakker hinanden op, og hvordan man er en god holdkammerat. Bagefter skulle pigerne hver især med ét ord beskrive holdets DNA.
”Der var jeg så tæt på at stå og tude foran dem, fordi de ramte det, jeg havde som målsætninger. Sammenhold var det, der stod allerflest gange, men også frirum og at man kan være sig selv,” siger han.
Individuelle mål
Pigerne er ikke bare forskellige. De er også på vidt forskellige niveauer på håndboldbanen og er alligevel nødt til at kunne spille sammen. Niveauforskellene betyder også, at målsætningerne og succeskriterierne er vidt forskellige fra spiller til spiller, forklarer træneren.
”Vi skal starte med at kunne gribe bolden, så skal vi lave en aflevering, så et gennembrud, og så skal vi score. Vi er forskellige steder, og det skal vi acceptere," siger han.
Læs også tema-artiklen om Skødstrup Håndbold i Udspil #2.
"For den ene er målsætningen at lære at tage tre skridt og aflevere bolden, og for andre er det at holde bolden et øjeblik længere i hoppet og så skyde for at gøre det sværere for målmanden."
Mikael Jakobsen afstemmer målsætningerne, når han hvert år har individuelle spillersamtaler med dem. Her laver træner og spiller i fællesskab en plan for, hvad spilleren gerne vil opnå i sæsonen.
Hver spiller har forskellige målsætninger.Foto: Jens Hasse
Vurder præstationen, ikke resultatet
Derfor er der også forskel på, hvordan en kamp vurderes for den enkelte spiller. For spilleren, der afsluttede fem gange og scorede ét mål, kan præstationen være under middel, hvis målsætningen var at være ultraskarp i afslutningerne.
Omvendt kan samme kamp være en succes for spilleren, der afsluttede to gange og brændte begge skud, fordi målsætningen i sig selv var at turde afslutte bare en enkelt gang.
Det nytter ikke noget, at de siger, at hun skal lave fem mål i en kamp, når vi arbejder på, at hun bare skal skyde på mål
Mikael Jakobsen
”Vi har altid kæmpet med, at vi laver for få mål. Så vi arbejder med at forstå, at jeg er ligeglad med, om målmanden griber den, eller om bolden ryger tre meter ved siden af. Men hvis du skyder, så går forsvaret frem, og så kan du måske spille stregen,” siger Mikael Jakobsen.
”Hvis du ikke prøver, bliver det for nemt at dække op, og så bliver det svært for de andre. Det er en holdsport, så du er nødt til at prøve.”
Afstem med forældrene
Det er ikke altid let at forstå for forældre, der er ambitiøse på deres børns vegne, og som går op i, om junior er topscorer.
De vurderer ofte præstationen udelukkende på resultatet og antallet af mål, og derfor er det vigtigt at sætte forældrene ind i barnets individuelle plan og mål.
Nu er spillerne ikke længere bange for at tage chancer, selvom risikoen for at fejle er større.Foto: Jens Hasse
”Det nytter ikke noget, at de siger, at hun skal lave fem mål i en kamp, når vi arbejder på, at hun bare skal skyde på mål. Det har jeg bedt dem om at afstemme. Spørg, hvordan barnet selv synes, det gik, i stedet for at lægge ordene i munden på dem,” siger Mikael Jakobsen.
”Nogle gange synes forældre, at vi har spillet en ringe kamp, hvor jeg er uenig. Det kan godt være, vi tabte med syv mål, men vi gjorde alt det, jeg bad om. Vi spillede faktisk en rigtig flot forsvars- og angrebskamp, men vi mødte bare et hold, der var så meget bedre.”
Nu tør de
Nu frygter spillerne ikke længere at tage chancer, selvom risikoen for at fejle og se dum ud er større. De tør udfordre både til kamp og træning, og hvis de er utilfredse med noget, siger de det, så trænerne har mulighed for at gøre noget ved det.
Det siger spillerne
Laura Korgaard
"Det har gjort noget godt for vores hold. Før var det ikke så meget 'kom igen', men mere 'øv' og 'dårligt skudt.' Der er altid plads til fejl, for vi lærer ikke noget, hvis vi ikke laver fejl."
Emma Frihagen
"Når vi er i skole, har vi også et godt sammenhold. Hvis vi møder hinanden på gangen, siger vi lige 'hej' eller snakker lidt. Vi er også mere sammen på tværs af klasserne. Sådan var det ikke før."
Jasmin Bovbjerg
"Hvis du er usikker, fumler du også mere med bolden. Så hvis du ikke tænker over, hvad andre siger og tænker, præsterer du også bedre. Så jeg synes også, vi er blevet bedre håndboldspillere."
Den måske største forskel mærker Mikael Jakobsen i den daglige træning.
”Du hører aldrig: ’Jeg kan ikke.' De prøver i hvert fald, og så spørger de måske, hvordan det lige er, de gør. Før fortsatte de bare på deres måde, hvis der var noget, de ikke kunne. Jeg ved ikke, om de selv er bevidste om det, men der har de virkelig rykket sig,” siger han.
