Træning for de mindste: Håndbold skal leges ind i et trygt miljø

Nøglen til børns håndboldglæde skal blandt andet findes gennem leg. Det fortæller Mikkel Daniel Jung, der er håndboldinstruktør og skole- og institutionskonsulent hos DGI Østjylland.

“Det er legen, der skal være det bærende element i håndboldtræning for børn. Vi voksne skal passe på med, at vi ikke trækker det håndboldspil, som vi kender fra fjernsynet, ned over hovedet på børnene. For det er de hverken parate til motorisk og kognitivt, og samtidig tror jeg heller ikke på, at det er sådan, vi får skabt de dygtigste håndboldspillere på lang sigt,” siger Mikkel Daniel Jung.

Lige så vigtigt som det er, at man som træner tilpasser håndboldspillet til børnenes motoriske og kognitive niveau, så skal forudsætningen for, at børnene overhovedet kan udvikle deres håndboldfærdigheder, også være på plads: Det trygge læringsmiljø.

“Hvis vi ikke får skabt et trygt læringsmiljø, er der heller ikke banet vej for udvikling. Men hvis det lykkedes at skabe en tryg ramme i forhold til håndboldtræning, så er det også det, som sikrer, at de kommer igen,” siger Mikkel Daniel Jung, som understreger at konsekvensen kan være, at nogle børn bliver overvældet af håndboldspillet:

“Vi risikerer at tabe de helt unge, hvis man som træner for tidligt begynder at skabe en håndboldtræning, der ligner de voksnes, og hvor træningen ikke matcher børnenes kompetencer.”

Relationen mellem træner og spillere er vigtig

Trygheden skal være til stede på flere måder, fortæller Mikkel Daniel Jung. Det gælder både i mødet med børnene; altså hvordan trænerens relation til børnene er - men samtidig gælder det også i måden, man som træner tilgår håndboldtræningen for de mindste.

Det er legen, der skal være det bærende element i håndboldtræning for børn

Mikkel Daniel Jung, skole- og institutionskonsulent hos DGI Østjylland

Det bekræfter Stig Brostrōm, der er professor emeritus ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

“En af forudsætningerne for et trygt læringsmiljø er, at den voksne - i det her tilfælde træneren - kender det enkelte barn. Det betyder for eksempel meget, at man som træner kender navnet på alle spillerne, så man kan sige 'Hej Frederik, hvor er det dejligt, du kommer i dag!'. For på den måde føler barnet, at det er en person og ikke bare en håndboldspiller på et stort hold,” siger Stig Brostrōm.

Og netop den personlige relation til de unge håndboldspillere er ifølge Stig Brostrōm ikke alene et spørgsmål om at skabe tryghed. Det har også en betydning i forhold til barnets generelle lyst til at spille håndbold.

“Bare det at træneren spørger ind til barnet - ikke nødvendigvis om noget håndbold-relateret - gør en stor forskel. Det giver barnet en følelse af at være velkommen, og dermed får barnet også mere lyst til at spille håndbold,” siger Stig Brostrōm.

Håndbolden skal være med hele tiden

Ifølge Mikkel Daniel Jung gælder det i forhold til trygheden ved selve håndboldspillet især om at få de basale motoriske færdigheder på plads hos børnene.

“Det kan vi for eksempel få ved at lave en masse lege med fokus på de forskellige grundbevægelser, hvor vi har håndbolden med os hele tiden. For eksempel kan vi lege ståtrold, hvor vi dribler rundt, eller hvor vi bare har bolden i hånden,” siger Mikkel Daniel Jung.

Det kan også være den måske mindre kendte leg, nemlig “Javel, Hr Kaptajn”. Her leger man, at både træner og spillere er på et skib. Træneren styrer skibet og sørger for at guide børnene gennem øvelser, hvor man både kommer til at kaste med bolden, hoppe med bolden, drible med bolden og gribe bolden.

“Gennem legene lærer børnene alle de der små håndbold-færdigheder, man skal lære som det første. På den måde bliver de fortrolige med bolden, og bolden bliver et naturligt værktøj for dem, som de ikke er bange for. Derimod skal det være et værktøj, som de ikke kan lade være med at tage fat i, og den følelse skal de have med sig på håndboldbanen hele tiden,” siger Mikkel Daniel Jung.

Tryghed er alfa og omega

Samtidig er det vigtigt både som træner og som forælder ikke automatisk at tænke, at fordi børnene spiller håndbold, så skal de også spille kamp. Det er nemlig vigtigt for børnenes lyst til håndbold, at træningen matcher deres fysiske og kognitive udviklingsniveau - og lige præcis i den færdige kampsituation er der rigtig mange ting i spil på samme tid: Både modspillere, medspillere, spilvejleder, trænere og måske forældre. Og så selvfølgelig bolden.

Netop derfor kan det være en god idé at etablere nogle mindre kampsituationer, eksempelvis to mod to eller en mod en. På den måde bliver børnene ikke kastet ud på dybt vand i et håndboldspil, de ikke kender, og som de dermed ikke føler sig trygge ved.

“Børnene skal få de succesoplevelser, som er så afgørende for, at de bliver ved med at spille håndbold. Og det med succesoplevelser hænger i høj grad sammen med det trygge læringsmiljø, vi som trænere skal skabe. Succes skaber god selvopfattelse og mod på at prøve igen og løbende prøve mere,” siger Mikkel Daniel Jung.

Bare det at træneren spørger ind til barnet gør en stor forskel. Det giver barnet en følelse af at være velkommen, og dermed får barnet også mere lyst til at spille håndbold

Stig Brostrōm, professor emeritus, Aarhus Universitet

Nøglen til det gode læringsmiljø er derfor i høj grad tryghed. Men samtidig skal børnene - trygt - føle, at de udvikler sig - og det er, fra de er helt små.

“Når vi kigger på børn og deres leg, så higer de hele tiden efter at blive dygtigere til noget. Til at starte med er det måske at kunne kravle op til rutsjebanen, og så længe de ikke kan det, bliver de ved med at prøve, ind til de kan. Så selvom de møder modgang, higer de stadig efter at blive bedre og at komme til at mestre noget. Og det samme gælder inden for håndbold,” siger Mikkel Daniel Jung og slutter:

“Og her er trygheden alfa og omega, når vi vil lave håndboldtræning for børn, som både er motiverende, sjovt og udviklende.”