Vejen - Viborg 160 km

Er du klar på en fantastisk cykeloplevelse langs Hærvejen, der både er udfordrende, kører igennem smuk natur, og som du kan køre alene eller dele med dit hold? Så skal du prøve vores rute på 160 kilometer fra Vejen til Viborg.

DENMARK23-Profil_160KM.jpg

Ruten er spækket med highlights for hvert pedaltråd, du kommer nærmere Viborg. Du bliver udfordret og presset til det yderste af Hærvejens hårdeste bakker, og storslået natur og historiske vingesus fylder din dag med spændende indtryk.

Hele fire gange i løbet af turen får du den helt særlige oplevelse at komme til et af vores nærmest ikoniske depoter, der ifølge vores deltagere er Danmarks bedste.

En del af L’Etape by Tour de France: Som noget helt unikt får du mulighed for at føle dig næsten som en Tour de France-rytter, efter DGI Hærvejsløbet er blevet en del af L’Etape by Tour de France.

Det betyder blandt andet, at du kan konkurrere om de ikoniske førertrøjer på udvalgte segmenter med tidtagning og opleve vaskeægte Tour-stemning i Viborg, som var du i en fransk Tour-målby.

Der venter dig en helt speciel oplevelse, der med garanti vækker minderne om Tour de France til live. Glæd dig!

DGI Hærvejsløbet er et motionscykelløb, hvor vi lægger vægt på oplevelsen og socialt samvær undervejs. Tiden er ikke vigtig, så nyd turen.

Vi opfordrer jer til at finde sammen og køre som et hold. Du har dog også mulighed for at deltage individuelt. Ved tilmelding oplyser du din eller dit holds gennemsnitshastighed til 20, 25, eller 30+ km/t.

SPAR 200 kr. inden 1. januar 2023

Pris pr. deltager:

  • Til og med 31. december 2022 = 545 DKK + gebyr
  • Fra 1. januar til og med 31. maj 2023 = 645 DKK + gebyr
  • Fra 1. juni 2023 = 745 DKK + gebyr

Håndteringsgebyr: 15,00 DKK + 0,8 % pr. deltager

Det får du:

  • Et rigtig motionscykelløb, hvor oplevelsen er vigtigere end tiden
  • Et unikt foreningsbåret event med mere end 700 frivillige
  • Depoter i særklasse – hele fire af slagsen
  • En smuk rute spækket med highlights
  • Skiltning i top samt flagposter langs ruten
  • En mål-by uden for kategori – Viborg hylder dig
  • Motorcykel Marshalls på ruten
  • Servicebiler på ruten
  • Startkuvert med energi
  • Finisher foto v. målgangen i Viborg samt diplom
  • Bemandet cykelparkering på paradepladsen i Viborg
  • Live tracking og chip tidtagning

Derudover får du som en del af L'Etape-konceptet bl.a.:

  • Ekstraordinær oplevelse i målområdet, hvor der opbygges en mindre Village kendt fra Tour de France-målbyerne
  • Indlagte korte segmenter med tidtagning, hvor du kan kæmpe med om de officielle Tour de France-førertrøjer
  • Podieceremoni i målområdet, hvor vinderne af de forskellige trøjer hyldes
  • Unik forhåndsadgang til tilmelding til L'Etape du Tour de France