Bryrup - Viborg 110 km

Deltag i Danmarks bedste og største motionscykelløb.
DGI Hærvejsløbet – Vejen til oplevelser.

Det er et MTB-løb, hvor vi lægger vægt på oplevelsen blandt andet på nogle af Danmarks bedste depoter.

Ruten

Ruten er ikke teknisk svær, men du vil komme til at køre på forskelligt underlag, og du vil helt sikkert møde blå spor, stier med rødder, løst sand og måske lidt mudder på din vej til Viborg.

Størstedelen af turen foregår på grusveje og stier.

Rutens længe kan variere ca. 5%.

Ved tilmelding oplyser du dit niveau, som bruges til tildeling af starttider, der skal sikre, at I spredes bedst muligt ud på ruten.

Vi opfordrer jer til at finde sammen og køre som et hold. Du har dog også mulighed for at deltage individuelt. 

Bemærk - Det er tilladt at deltage på E-bike og på gravel/crosscykel.

Det får du:

  • Et rigtig motionscykelløb, hvor oplevelsen er vigtigere end tiden
  • Et unikt foreningsbåret event med mere end 700 frivillige
  • Forplejning i 3 depoter, både rigtig mad, snack og drikke
  • En smuk rute spækket med highlights
  • Steder, hvor det kun er muligt at køre netop denne dag
  • Startkuvert med energi
  • Forplejning i startområdet
  • Skiltning i top samt flagposter flere steder på ruten
  • En mål-by uden for kategori – Viborg hylder dig
  • Finisher foto v. målgangen i Viborg samt diplom
  • Bemandet cykelparkering på paradepladsen i Viborg
  • Live tracking og chip tidtagning
  • En superfed medalje, når du kommer i mål

Pris pr. person Bryrup – Viborg

  • 495,- + gebyr til og med 31. december 2019
  • 595,- + gebyr fra 1. januar 2020
  • 695,- + gebyr fra 1. juni 2020

Ved tilmelding vælger du den startgruppe, der kommer nærmest dit niveau:

  • Begynder (kører sjældent MTB, ikke i form, kører ikke på spor, rødder og lign.)
  • Letøvet (kører MTB et par gange om måneden, ok form måske fra anden idræt, ikke vant til spor, rødder og lign.)
  • Øvet (kører MTB ugentligt, god form og styr på teknikken)
  • Meget øvet (kører tit MTB, topform og giver den gas uanset terræn)