Hvad er Jump4fun?
Jump4fun er et idrætstilbud for børn mellem 6-12 år, der ikke oplever, at de traditionelle foreningshold appellerer til dem. Det er et fagligt og økonomisk samarbejde mellem kommuner, idrætsforeninger og DGI.
Jump4fun er et idrætstilbud for børn mellem 6-12 år, der ikke oplever, at de traditionelle foreningshold appellerer til dem. Det er et fagligt og økonomisk samarbejde mellem kommuner, idrætsforeninger og DGI.
Jump4fun er et foreningshold, som etableres i de lokale foreninger. På holdet er der fokus på sjov og bevægelse på et niveau, hvor alle kan være med. Sjov træning, sammenhold og opbakning er kodeordene. Fokus er at skabe bevægelsesglæde hos det enkelte barn og sikre en fællesskabsånd på holdet.
Udover den ugentlige holdtræning kan børnene tilbydes camps og fællestræninger på tværs af Jump4fun-hold i kommunen eller i landsdelen.
Trænerne er uddannet i at være træner for et mangfoldigt hold af børn med særlige behov. De klædt på til at arbejde med børn og unge i sårbare positioner. Instruktørerne har særligt fokus på at skabe motivation, selvværd, selvtillid og fællesskab.
Jump4fun koster ofte det samme som at gå på det traditionelle foreningshold. Der er den lokale idrætsforening, kommunen og DGI der sammen sætter prisen for at gå til Jump4fun.
Jump4fun er et velafprøvet og godt koncept. Det er udbredt til 40 kommuner og har eksisteret i 10 år. Jump4fun blev i sin tid udviklet i et samarbejde mellem Overvægtsambulatoriet på Nordsjællands Hospitals Børne- og ungeafdeling, Julemærkefonden og DGI. I dag driver DGI konceptet sammen med interesserede kommuner og lokale idrætsforeninger og med faglig sparring fra relevante aktører, på børne- og det idrætsfaglige område.
Det er DGI’s ambition, at Jump4fun bliver et tilgængeligt tilbud for børn og unge i alle landets kommuner. Derfor indgår DGI løbende nye samarbejder med idrætsforeninger og kommuner om at etablere Jump4fun hold.
Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger