6. Spis mindre af det søde, salte og fede
For at spise sundt, anbefaler Fødevarestyrelsen at begrænse indtaget af slik, kage, chokolade, is, kiks og chips. Det gælder også visse typer af fastfood, f.eks. pizza, pommes frites og burgere. Du kan godt spise lidt af det søde, salte og fede, men hold igen, da et højt indtag kan bidrage med for mange kalorier og føre til overvægt. Samtidig optager disse produkter pladsen for den sunde mad. Det gør det svært at få de vitaminer og mineraler, som du har behov for.
Hvor meget på en uge?
Du kan se nedenfor hvor mange små og almindelige portioner, der er plads til i løbet af ugen afhængig af køn og alder. Billederne er eksempler på portionsstørrelser af nogle af de fødevarer, der indgår i råderummet for tomme kalorier Råderummet er den mængde af det søde, salt og fede der er plads til i løbet af en uge, så du samtidigt kan spise sundt og varieret, og få de vigtige næringsstoffer du har brug for. For søde drikke er der om ugen højst plads til: 4-6 årige: 25 cl (1 lille portion) 7-9 årige og 61-75 årige: 33 cl (1 ½ små portioner) 10-60-årige: ½ liter (1 almindelig portion).