Lejre Havkajak Symposium 2018

Hvornår
24. aug kl. 08:00 - 26. aug 2018 kl. 08:00
Hvor
Lejre Havkajak, Det Gule Kajakhus, Haldrups Grund, Hornsherredvej 224, 4070 Kirke-Hyllinge, Danmark
Hvem
Alle fra 15 - 99 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2018 17 51 4000

Skal du med til spændende dage der kan give dig ny inspiration i dit kajakliv?

Så kom med når Lejre Havkajak & friluftsforening og DGI Midt- og Vestsjælland 
inviterer til det 9'
Lejre Havkajak Symposium

(Se printvenlig invitation her)

Det foregår: Lørdag / Søndag d. 25 og 26. august 2018. Start lørdag kl. 07.00 og slut søndag ca. 17.30.

Overnatning: Du har mulighed for at overnatte I telt på Skov og Naturstyrelsens teltplads på Haldrups Grund, måske i én af vores to helt fantastiske sheltre (gratis)

Du får fire workshops, morgenmad lørdag for dem som ankommer fredag. Havkajak banquet lørdag, morgenmad søndag samt en ´frokost buffet´søndag mellem de to workshops.

Frokost lørdag klarer du selv.

Drik fri kaffe, the og kage i løbet af weekenden. Du kan købe øl, vand og vin på stedet. Medbring dit eget service til grillmaden lørdag aften (Vi vil gerne være både pris-og miljøbevidste)

Mød dine instruktører:

Lea Pedersen, Per Rolmar, Kristian Jersing, Andreas Holm, Marie Louise Jørgensen, Leslie Fleming og Martin Ploug m.fl.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte Bjørn Thomsen på tlf. 23 24 04 33 eller mail, havkajakliv@gmail.com

 

Fredag

Teltpladsen er åben fra fredag d. 24. august kl. 17.00.

Kl. 19.00 tænder vi grillen. Grill din egen medbragte aftensmad.

Aftenhygge/aftentur for alle som har lyst til at nyde en stille stund på ’vores’ rovand.

Lørdag

7.00: Ankomst og indskrivning, samt morgenmad for dem som har overnattet.

8.00: Velkomst, praktisk info og holdopdeling 
8.30: Morgen yoga, omklædning og klargøring af grej m.v.

9.00: Workshops starter 
12.00: Frokost (ikke med i prisen) 
13.30: Workshops starter 
16.30: Fri leg, rullestue, eller prøv din nabos kajak. 
18.30: Havkajak banquet – lækker grillmenu. Aftenhygge og kajaksnak 
 
Søndag! 
 
07.00: Morgenmad, kaffe og te, m.m. 
08.30: Morgenyoga

09.00: Workshops starter 
12.00: Frokost 
13.00: Workshops 
16.00: Evaluering, fotosession, sammenpakning. Kaffe og kage…     

     

I år har vi fokus på det at være på tur i kajakken, så turledelse er selvfølgelig et tilbagevendende tema. (Marie-Louise, Leslie og Martin). 
Grønlands åren er et yndet valg for mange havkajakroere, så vi har bedt Andreas Holm sætte fokus på praktisk brug af åren. 
Med Lea og Per, som til dagligt arbejder sammen i det Maritime Ungdomshus,  i spidsen, leger vi med kano, kajak og SUP. Udtryk som yoga, funktionel træning, leg og balance kunne godt blive taget i brug i deres workshop. 
Sidst, men ikke mindst får du en fantastisk mulighed for at blive undervist og inspireret af manden bag ”Bål med bare næver” nemlig Kristian Jersing.
 
 

På symposiet har du mulighed for at deltage i fire workshops – og vi har valgt alle fire for dig.

Når alle tilmeldingerne er i ”hus” bliver de 50 deltagere fordelt på fire hold. 
De fire hold cirkulerer mellem de fire workshops hen over weekenden.

Dvs. at alle kommer de fire workshops igennem.

 

Om instruktørerne:

 

Leslie Fleming  
British Canoe Union (BCU) 5 Star Sea Kayak / Level 2 Coach Sea Kayak 
Leslie hører til i Danmark, men ror de største af årets ture i udlandet. Det foregår mest i Canada, hvor hun med kæresten hvert år undersøger en ny bid af de canadiske, vilde kyster. Det kræver god erfaring og masser af teknik at håndtere al slags vand, vejr og landinger, så om vinteren bliver indkøbsturene i kajak over Præstø Fjord brugt til at nørde med de enkelte ting. Virkelig nørde! Leslie bruger reglen om de 1000 gange: ”Når jeg har lavet et tag korrekt 1000 gange, eller lavet en redning hurtigt og sikkert 1000 gange, eller rullet på en harmonisk måde 1000 gange, så synes jeg at jeg kan det. Lige indtil en u-node sniger sig ind, altså, ha-ha!”. 
Leslie blev, som den første kvinde i Skandinavien, 5 star Sea Kayaker i BCU. Er også L2 Coach Sea Kayak og er kandidat i kommunikation og læreprocesser, så hun plejer at få budskabet over rælingen når hun underviser.

 

Martin Ploug  
British Canoe Union (BCU) 5 Star Sea kayak / Level 4 Coach Sea, 4 Star Surf.  
Level 2 Coach Sea Kayak, Level 2 Coach Canoe Tandem & Solo ACA (American Canoe Association)

Jeg blev grebet af at ro kajak under et højskoleophold, hvor jeg også byggede en kajak. Efterfølgende gik jeg i gang med at uddanne mig til Friluftvejleder. Siden fik jeg lyst til at udbygge mine færdigheder og gik i gang med mine BCU meritter i havkajak og sidst ACA kano og kajak. Har også været med til at uddanne i DGI både på Instruktør 2 og på vejledersamling.

Det spændende ved kajak for mig er den store natur oplevelse. Og det der er med til at gøre kajak så spændende for mig, er også det faktum, at man er så tæt på elementerne når man sidder i kajakken. Om det er den stille og rolige natur oplevelse i Roskilde fjord eller det er Vestkysten med de rullende dønninger, er lige fine og stærke natur oplevelser.

Marie-Louise Jørgensen – info kommer senere

Per Rolmar/Prolmar 
DGI Havkajakinstruktør II, DKF Instruktør III, Kanoinstruktør III, ACA Level 2 Coach Sea Kayak. 
En bedaget herre, som trods ømme knæ og smertende fødder, stadig kan begejstres over hvordan det kan være, at det føles så fantastisk at manøvre rundt med en kano. 
Kajaknydelse er et tydeligt mantra for Per, men tro endelig ikke at det ikke bliver til en del teknik nørderi når han er på vandet i en af sin udvalgte havkajakkker. 
Med mange tusinde undervisningstimer bag sig i primært i klatring, kano og kajak, bliver det en sport i sig selv at udvikle formidling til en hver formål. 
- faktuelt er Prolmar kano og havkajakinstruktør, samt lider af abstinenser hvis der går mere end 2 dage, hvor den "een" ikke er på vandet.

Lea Pedersen – info kommer senere

Kristian Jersing – info kommer senere

Andreas Holm – info kommer senere

Jesper Dahl 
Jesper er uddannet kano og kajak instruktør gennem henholdsvis kanosamrådet, DKF og DGI, og har i den sidste tid været fast underviser på DGI’s havkajakkurser. 
 - Jeg elsker at lege i kajakken og tilbringer næsten lige så meget tid på kajakken som i den. 
Jeg inddrager den legende tilgang i min undervisning og bruger balance, føling og tryghed som basis for at skabe en god kajakforståelse og udvikling for den enkelte...... 
Og så handler havkajak jo i bund og grund om at have det sjovt og få nogle fede oplevelser på og i vandet-.

Bjørn Thomsen 
DGI Havkajakvejleder, ACA Level 2 Coach Sea Kayak, ACA Level 2 Coach Canoe Tandem & Solo / River Canoe - (American Canoe Association). 
Aktiv friluftsnørd i mere end 30 år, med fokus på kano og havkajak. Sidder i DGI’s kompetence gruppe på landsplan inden for kano og kajak, med medansvar for DGI’s uddannelse struktur, indhold og niveau. 
Bjørn er også formand for Lejre Havkajak og ”bagmand” for Lejre Havkajak Symposium.

 

 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer