Vintersikkerheds dag i Hals

Hvornår
3. nov 2019 kl. 10:00 til 15:00
Hvor
Hals Ro og Kajakklub, Langerend 22, 9370 Hals, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder
Trænere, begynder

Nummer
2019 01 51 3031

Vintersikkerhed i teori og praksis

Når året går på hæld og de lyse timer bliver færre og færre, er der nogen, der lægger kajakgrejet væk for vinteren. Det er der ingen grund til!

Kom med på vores temadag om vintersikkerhed, og bliv godt rustet til, at kunne fortsætte i kajakken hele året.

På dagen gennemgår vi emnerne:

  • Udstyr og påklædning
  • Planlægning af en vintertur i kajak
  • Førstehjælp, herunder hypotermi 
  • Redninger, i teori og praksis 
    Følgende skal medbringes:  
    Det udstyr du ville tage med, hvis du skulle bruge dagen på at ro i koldt vejr. 
    Som minimum:
  • Kajak, grej og vinterpåklædning til en rotur
  • Noget varmt at drikke og gerne noget hurtig energi, evt. chokolade
  • Øvrig forplejning til frokostpausen
  • Skiftetøj og varm trøje/jakke 
    Hvis du har:
  • Udstyr (dit grej) til at varme en kold roer
  • Udstyr (dit grej) for at tilkalde hjælp 
    NB: Der vil forekomme kæntringer og cases i koldt vand. 
    Programmet vil starte med teori, førstehjælp og en snak om grej. Herefter klædes der om, og vi går på vandet for at prøve nogle af tingene på egen krop. 
    Målgruppe: Dig som roer kajak, og gerne vil forlænge kajaksæsonen og få de fantastiske naturoplevelser en tur i kajak om vinteren giver. 
     
    Ansvar og forsikring 
    Al deltagelse foregår på eget ansvar. Vi anbefaler, at du som deltager har en privat ulykkesforsikring i tilfælde af skader. DGI Kano & Kajak bruger erfarne og uddannede instruktører, som er med til at sikre forsvarlig undervisning

Katrine Rosenkrantz Balslev, Kristian Balslev

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer