Se mit Rovand, FUR

Hvornår
13. jul 2019 kl. 08:00 til 16:00
Hvor
Fur Ved Limfjorden, Fur Landevej, 7884 Fur, Danmark
Hvem
Alle fra 18 - 80 år.
Øvede

Nummer
2019 01 51 4006

Se mit Rovand -  Fur - en del af Fur Marchen

Begivenheden har udviklet sig til mere end blot en lokal march. Den er en af Skiveegnens store folkefester, hvor man møder gamle bekendte og træffer nye mennesker. Fra tidlig morgen til midnat summer Fur og ikke mindst Fur Havn af liv og aktivitet. Øen er virkelig et besøg værd den dag.

Fur Marchen er blevet en folkefest - ikke kun for furboerne, men også for sallingboer, skibonitter, morsingboer og andet godtfolk. Man går, cykler og sejler øen rundt, og her bestræber vi os på at samle et stort antal kajakker!

Starten går fra Fur Havn fra kl. 8.00 – 10.00. Allerede fra morgenstunden er der lagt an til en rigtig god stemning. Der er musik på havnen, hvor man også kan købe kaffe og rundstykker fra kl. 7.30. 

Ved starten udleveres rutekort, hvor også de 3 rastepladser er tegnet ind. Rast 1 er ved stranden nær Fur Camping. Rast 2 er som altid ved Færker Odde og rast 3 ved stranden neden for lejrskolen i Engelst.

Om eftermiddagen vil deltagere fra den folkemusikalske teltlejr på Fur spille på havnen.

Dagen igennem kan man på havnen besøge boder, hvor initiativrige mennesker sælger og demonstrerer Ø-produkter fra Fur. De er bestemt et besøg værd! Her kan man også få en gang massage til de ømme fødder og stive muskler.

NB: Turen tilrettelægges efter vejret og deltagerne.

Du skal have færdigheder svarende til DGI Havkajak roer1/Ipp2.

Medbring kajak og personligt udstyr.

Se mit Rovand - Fur, afholdes i samarbejde med Fur bådelaugs kajak afdeling.

Kontaktpersoner:

Klaus Wessmann, Fur Kajak, 51423444

Lars Jørgensen, DGI Nordjylland, 29131483

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer