Stærk i kajak - rul for øvede

Hvornår
21. aug kl. 18:00 - 5. sep 2019 kl. 21:00
Hvor
Rosenholm Bådelaug, Strandvejen 158 (modsat side af vejen), Havhusene, Rønde, 8410 Rønde, Danmark
Hvem
fra 15 år.
Letøvede, Øvede

Nummer
2019 09 51 3202

Vil du være mere sikker i dit kajakrul og gerne have lidt mere i rulleværktøjskassen? Så har du nu muligheden!

Hvem kan være med?

Kurset er for dig, der gerne vil være bedre til at lære at lave et rul. Du har allerede prøvet det et par gange og gerne vil finpudse teknikken, lære dine bevægelser bedre at kende eller skabe en bedre sammenhæng i kajakken.

Vi forventer ikke, at du har et rul, men kendskab til kajakrul er nødvendigt, og du skal være tryg ved at tage korte dyk på lavt vand. Dette kursus giver dig mulighed for at træne og øve dit rul i Rosenholm Bådelaugs lave og trygge vandforhold.

Hvad lærer jeg på kurset? 
Vi gennemgår principperne for et godt rul, og arbejder med progressionen fra det rul du kan nu, og videre til de mere avancerede rul.

Undervisningen er bygget op som en progression, hvor vi træner rullets forskellige dele hver for sig. Selve undervisningen foregår med demonstration af teknikkerne, personlig instruktion og fejlretning i en hyggelig ramme. Det skal nemlig være sjovt at træne rul.

Vi kan desværre ikke garantere, at du får rullet til at fungere i første omgang, men du får masser at arbejde videre ud fra.

Vi starter med let opvarmning og øvelser på land. Herefter går vi på vand og arbejder sammen to og to. Du vil blive klædt på til at kunne arbejde videre med rullet efter kurset.

Kurset er over 2 gange - den 21. august og 4. september - begge gange kl. 18-21.

Hvad skal jeg medbringe? 
Du medbringer kajakudstyr til kurset og gerne en oppustelig pagajflyder. Påklædning til at opholde dig længe i vandet samt tørt varmt tøj til bagefter og noget varmt drikke.

DGIs underviser på kurset er Bodil Kirkegaard Christensen, Rodskov Havkajak, DGI Instruktør 2.

Mestrer du et sikkert rul, har du mulighed for at ro under sværere forhold, ligesom rullet er din vej til en sikker selvredning i koldt vand.

Bodil Kirkegaard Christensen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer