DGI Havkajak klubinstruktør Lejre 2019

Hvornår
14. jun kl. 19:00 - 16. jun 2019 kl. 17:30
Hvor
Lejre Havkajak, Det Gule Kajakhus, Haldrups Grund, Hornsherredvej 224, 4070 Kirke-Hyllinge, Danmark
Hvem
Trænere fra 18 - 80 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 17 51 3005

Bliv klubbens bedste underviser! 
 
Forudsætning:  
Som deltager skal man som minimum have gennemført DGI Havkajakroer I, eller have et egenfærdighedsniveau tilsvarende dette. 
 
Målgruppe: 
Kurset henvender sig især til nystartede foreningers hjælpere/undervisere og lærere, pædagoger m.fl., der ønsker at arbejde med havkajak og videreformidling af dette i egen forening eller institution. 
 
Hensigt: 
At give klubinstruktøren færdigheder der gør, at denne kan hjælpe nybegyndere i gang med at ro havkajak i lokalt farvand, samt være hjælper til havkajakinstruktører og kunne opbygge erfaring og færdigheder til at deltage i kursusmoduler til DGI Havkajakinstruktør I. 
 
Kursusform: 
Der undervises efter DGI’s Havkajakretningslinjer med videreformidling for øje, hvorfor kursisterne løbende, aktivt skal undervise og evaluere hinanden. 
 
Teknisk og praktisk indhold: 
- Undervisningsmetodikker og forståelse for deltager forudsætninger 
- Ud- og indstigning i kajak v. kyst og bro 
- Vandtilvænning / Wet exit 
- Tømning af vandfyldt kajak 
- Svømme med kajak 
- Makkerredninger og selvredning m. pagajflyder 
- Drejetag, lavt støttetag, telemarksving og sideforflytning 
- Stoptag / nødstop og baglæns roning 
- Effektive skadesforebyggende roteknikker 
- Bugsering af anden kajak og ro med en person på egen kajak 
- Turledelse i praksis (teknikker må kunne vises og beherskes på uroligt vand svarende til vind på op til 6 m/s og med instruktør udstyr) 
 
Teoretisk kursusindhold: 
- Udstyr (kajak, pagaj, beklædning og personligt sikkerhedsudstyr) 
- Vind og vejr, bølger mm. 
- Turledelse, planlægning, kort og kompas 
- Risikomomenter ved havkajakroning. 
- Førstehjælp og kuldeskader 
- Færdselsregler på vandet og forholdsregler på land 
- Gennemgang af DGI Havkajak uddannelsesstruktur 
- Information om DGI's overordnede værdier og opbygning 
 
Kursets varighed: 
3 dages kursus på min. 20 timer

Praktiske informationer: 
Tid:  Fredag den 14. juni kl. 19.00-22.00, lørdag den 15 .juni kl. 09.00-22.00 og søndag den 16. juni kl. 09.00-17.30. 
Medbring: Eget komplet kajakgrej og egen/klub kajak. Da du må påregne at være en del i vandet, kan det være en fordel at medbringe en tørdragt eller ekstra skiftetøj. 
Overnatning: Der er mulighed for overnatning i eget telt. Medbring eget overnatningsudstyr. 
Forplejning: Kurset er inkl. fuld forplejning (med fælles madlavning). Fredag møder du bespist. 
Undervisningsmateriale: "Havkajakinstruktør 2", bogen kan købes hos Ungdomsringen på www.ungdomsringen.dk/shop/boeger/havkajakinstruktoer-2 - kr. 180,-

Obs. Der er gode muligheder for overnatning og der vil blive redt op til formålet. Vi anbefaler derfor at man overnatter sammen med sine medkursister. 
 
Jævnfør Søsportens Sikkerhedsråd, anbefales at der ALTID bæres vest, når man befinder sig på vandet.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer