Vintertemaaften 2019 - på eventyr med Kristian Jersing

Hvornår
21. jan 2019 kl. 18:00 til 21:00
Hvor
DGI Midt- og Vestsjælland - Kano og kajak, Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde, Danmark

Nummer
2019 17 51 8901

Så er det igen blevet tid for det årlige netværksmøde for kano/kajakklubber og – roere i DGI Midt-og Vestsjællands område.

Vi inviterer til en spændende netværksaften, der opfølges af en praktisk dag på vandet, hvor vi sætter fokus på turledelse, sikkerhed og teknik i de kolde vintermåneder. 
 
Deltagelse i netværksaftenen er gratis, mens den praktiske dag på vandet koster 189,- pr. person. 

 ”Vinter i kajak - tur på vandet” afholdes hos Lejre Kajakklub med DGI Midt-og Vestsjælland og Bevæg dig for livet – kano-og kajak som arrangører.  
 
Vintertema aften med Kristian Jersing d. 21. jan. 2019, kl. 18.00 -21.00 
Vi samler områdets klubber – og deres roere til en netværksaften med fokus på inspiration og erfaringsudveksling.

Vi starter med et oplæg om ”Begynderrejsen”, der sætter fokus på den vigtige overgang fra nyt medlem til fastholdelse i klubben efter frironing. Hvordan griber I det an i jeres klub, og kan vi hjælpe jer et skridt videre?

Herefter er der interessant oplæg med eventyreren, Kristian Jersing, der fortæller om sin spændende ekspedition på tværs af Kodiak Island i Alaska.

Aftenens sidste emne er den rigtige forberedelse til ”Vinter i kajak”, hvor vi gennemgår sikkerhed og pakkeliste som optakt til den praktiske tur på vandet d. 3. februar.

”Tur på vandet” d. 3. feb. 2019, kl. 9.00-14.00 
På denne dag har du mulighed for, at blive klædt på til vinterens flotte oplevelser på vandet. 
 
Vores dygtige instruktører gennemgår udstyr og sikkerhed, og derefter sættes kajakkerne i vandet til en god tur. Turens længde og retning afhænger af vind og vejr på dagen. 
 
Ved turens afslutning er der mulighed for at øve de vigtige redninger under kyndig vejledning i det kolde vand tæt på klubhuset.

Obs! Du kan allerede nu tilmelde dig den praktiske dag på vandet HER.

Program for netværksaften d. 21.01.19: 
Kl. 18.00: Velkomst, præsentation og sandwich 
Kl. 18.30: ”Begynderrejsen” – fokus på rejsen fra nyt medlem til fastholdelse i klubben 
Kl. 19.15: Pause 
Kl. 19.30: ”Ekspedition over Kodiak Island”. Fortælling fra Alaska vildmark ved eventyreren Kristian Jersing 
Kl. 20.15: ”Vinter i kajak”. Gennemgang af pakkeliste og praktiske råd til en sikker vinter på vandet. 
Kl. 21.00: Tak for i aften. 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer