DGI Kajak, Klubinstruktør i Nibe

Hvornår
25. apr kl. 08:00 - 26. apr 2020 kl. 17:00
Hvor
Nibe Roklub, Aalborgvej 1, 9240 Nibe, Danmark
Hvem
Trænere, 18 - 80 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 01 51 3014

Formål: Uddannelse til DGI Havkajak Klubinstruktør

 

Målgruppe: Kurset henvender sig især til nystartede foreningers hjælpere/undervisere, (samt lærere, pædagoger m.fl.), der ønsker at arbejde med havkajak og videreformidling af dette i egen forening eller institution.

 

Hensigt: At give klubinstruktøren færdigheder der gør, at denne kan hjælpe nybegyndere i gang med at ro havkajak i lokalt farvand samt være hjælper til havkajakinstruktører og kunne opbygge erfaring og færdigheder til at deltage i forsatte kursusmoduler til DGI Havkajakinstruktør.

Indhold: Kursus i undervisningsmetodikker og opbygning af et hensigtsmæssigt grundkursusforløb af nye havkajakroere. Fokus er lagt på det undervisningsmæssige i at komme i kajakken, vandtilvænning, makkerredning, skadesforebyggende roteknik, de almindeligste styretag og valg af udstyr, samt teori i, navigation, vejr, risikomomenter og førstehjælp.

Forudsætninger: Som deltager skal man som minimum have gennemført havkajakroer I.

Kursets varighed: 2 dages kursus på 18 timer.

Kursusbeskrivelse

Der undervisers efter DGI’s havkajak retningslinjer med videreformidling for øje, hvorfor kursisterne løbende, aktivt skal undervise og evaluere hinanden.

Teknisk og praktisk indhold:

- Undervisningsmetodikker og forståelse for deltager forudsætninger

- Ud- og indstigning i kajak v. kyst og bro.

- Vandtilvænning / Wet exit.

- Tømning af vandfyldt kajak

- Svømme med kajak.

- Makkerredninger og selvredning m. pagajflyder.

- Drejetag, lavt støttetag, telemarksving og sideforflytning.

- Stoptag / nødstop og baglæns roning.

- Effektive skadesforebyggende roteknikker.

- Bugsering af anden kajak og ro med en person på egen kajak.

- Turledelse i praksis.

Teknikker må kunne vises og beherskes på uroligt vand svarende til vind på op til 6 m/s og med instruktør udstyr.

Teoretisk kursusindhold: 
- Udstyr (kajak, pagaj, beklædning og personligt sikkerhedsudstyr) 
- Vind og vejr, bølger mm. 
- Turledelse, planlægning, kort og kompas 
- Risikomomenter ved havkajakroning 
- Førstehjælp og kuldeskader 
- Færdselsregler på vandet og forholdsregler på land 
- Information om DGI's overordnede værdier og opbygning 
- Søsportens Sikkerhedsråds relevante foldere udleveres evt.

 

Tomas Hove Andersen, Katrine Rosenkrantz Balslev

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer