DGI Kano & Kajak Sikkerhed I

Hvornår
27. jun kl. 08:00 - 28. jun 2020 kl. 17:00
Hvor
Vestervig Roklub, Havnevej 3, Agger, Vestervig, 7770 Vestervig, Danmark
Hvem
Trænere, 20 - 80 år, letøvede, øvede

Nummer
2020 13 51 3005

Kursusbeskrivelse  
 
Kursusform: Der undervisers i workshop form efter DGI’s havkajak retningslinjer, med videreformidling for øje, hvorfor kursisterne modtager undervisning og løbende, aktivt skal undervise og evaluere hinanden. 
 
Teknisk og praktisk indhold:  
- Bugsering, 1-1 (skub/træk uden surring) 
- Bugsering, 1-1 (skub/træk med kort snor) 
- Bugsering, 1-1 med slæbeline 
- Bugsering, flere på række 
- Bugseringsteknikker med støtte af tilskadekommen 
- Bugsering med landing i moderat brænding 
- Bugsering med start i moderat brænding 
- Hente/flytte kæntret roer til sikkert redningsområde 
- Forskellige muligheder for makkerredninger 
- Sculling øvelser til at ligge fladt ud i vandet 
- Øvelser til forskellige eskimo rul 
- Hundesvømning hængende i kajakken 
 
 
Teoretisk kursusindhold:  
- Gennemgang af teknikker og formål 
- Gennemgang af forskelligt bugseringsudstyr 
- Gennemgang af forskelligt nødudstyr 
- Evt. video demonstration af teknikker under svære forhold 
- Evt. video evaluering af dagens øvelser 
- Sammensætning af undervisningsplaner 
- Evaluering og udviklingsarbejde 
- Litteratur, video og andre muligheder for yderligere udvikling

Kursets varighed: 3 dages kursus på minimum 20 timer. Kurset er et samarbejde med DGI Nordjylland 
 
Henvisning: 
Se DGI havkajak retningslinjer for nærmere beskrivelse af teknisk, praktisk og teoretisk indhold. 
Dokumentation i form af logbog, skal indeholde kort beskrivelse af den opbyggede erfaring; antal ture, hvor og med hvilken type deltagere, ca. længder, vejrforhold, farvand, kysttyper, lærerige oplevelser. 
Som kursist medbringer du selv, for årstiden egnet robeklædning, samt ved evt. overnatning, sovepose, liggeunderlag, spisegrej og andet personligt lejrudstyr. Kontakt din lokale kursusudbyder, for evt. aftaler omkring overnatning i medbragte fælles telte, eller leje af kajakker. 
Antal kursustimer kan tilpasses kursisternes forudsætninger, afvikles sammenhængende, eller udføres i delelementer. Der bør dog udføres væsentlige elementer i sammenhæng. 
Der aflægges ikke prøve, da kurset ikke er et egenfærdighedskursus, men bygger på læring om videreformidling, samt danne basis for deltagelse i yderligere kurser. Der kan udstedes bevis for gennemført kursus, der kan tælle med i det videre undervisningsforløb mod DGI havkajakinstruktør. 
Gyldigt livredderbevis, 12 timers førstehjælpsbevis, eller DGI havkajak førstehjælps kursusbevis, skal forevises ved sidste havkajakinstruktør modul, for at der kan udstedes DGI havkajakinstruktør certifikat. 
 
Jævnfør Søsportens Sikkerhedsråd, anbefales at der ALTID bæres vest, når man befinder sig på vandet. 
 

Målgruppe

Formål: Uddannelsesmodul til DGI havkajakinstruktør 2 
 
Målgruppe: Kurset henvender sig til foreningsinstruktører, havkajakinstruktører (samt lærere, pædagoger m.fl.), der ønsker at arbejde med havkajak med videreformidling af dette efter DGIs retningslinjer. 
 
Hensigt: At give instruktøren undervisningsmæssige sikkerhedsfærdigheder der gør, at denne kan lede ture med overnatning langs kysten i kendt og fremmed farvand i sommerhalvåret (maj - oktober) og kendt farvand i vinterhalvåret, samt instruere og eksaminere til DGI havkajakroer I og II, DGI klubinstruktør samt instruere til DGI havkajakinstruktør. 
 
Indhold: Fokus er lagt på gruppeledelse, sikkerhed på tur, forskellige redningsteknikker og bugseringsteknikker beregnet ture under vanskeligere forhold, mod et niveau svarende til beskrivelserne i retningslinjerne, og med hensyntagen til deltagernes fysiske forudsætninger. 
 
Forudsætninger: Kursisten skal som minimum være 18 år og have gennemgået uddannelse til DGI havkajakinstruktør, eller være meritoverført fra tilsvarende niveau til DGI havkajakinstruktør, samt dokumentere (logbog) erfaring i turledelse af grupper og egne ture med lejrliv, bespisning og overnatning, og have erfaring med teknikker beskrevet i retningslinjerne.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer