UDSÆTTES - DGI Kano & Kajak Havkajakroer 2 i Bogø Kajak Klub

Hvornår
6. apr 2020 kl. 17:00 til 21:00
Hvor
Bogø Kajak Klub, Skåninge Bro Havn, Skåningevej 11, 4793 Bogø By, Danmark
Hvem
Udøvere, 16 - 80 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 23 51 3003

Kurset udsættes grundet anbefalinger i forbindelse med Corona-virus! 
Allerede tilmeldte personer vil blive kontaktet. Når ny dato og sted er på plads kontaktes tilmeldte deltagere igen, og vi opfordrer samtidig til at holde øje med hjemmesiden. Skulle man være forhindret ved nyt afholdelsestidspunkt, vil man naturligvis indenfor almindelig afbudsfrist få refunderet sit eventuelle deltagergebyr 
 
 
DGI havkajakroer II – få flere færdigheder til dit roniveau

Vil du forbedre dit roniveau, så du er i stand til færdes fortroligt og sikkert i havkajak hele året rundt. Så du selv kan planlægge egne ture i lokalt og kendt farvand eller mindre ture i fremmed farvand i sommerhalvåret – så tilmeld dig et DGI Havkajakroer II-kursus

Her er fokus lagt på undervisning i flere redningsteknikker, skadesforebyggende roteknik, roteknikker i bølger, landing i brænding, samt teori i risikomomenter ved åbent farvand, kulde, vejr, navigation, færdselsregler, planlægning af ture, nødprocedurer, førstehjælp ved hypotermi m. m.

Teknisk og praktisk indhold:

Sikker ind- og udstigning i kajak v. kyst og bro i bølger 
Fremadroning, baglæns roning og kantning 
Drejetag med initiering, kantning og afslutning 
Forror og bagror, herunder variationer 
Lavt og (højt) telemarksving 
(- Højt) og lavt støttetag og (høj) og lav sculling (højt støttetag og høj sculling kan udelades. 
Fokus på et begynder rul, da det er mere skadesforebyggende.) 
Rul – rul med sæt op. 
Sideforflytning i stand og i fart 
Arbejde med flere makkerredningsmetoder 
Arbejde med forskellige bugseringsmetoder 
Positionsbestemmelse vha. landkending, kort og kompas 
Vejrsituation og forventet udvikling

Teoretisk kursusindhold: 
Teoretisk kendskab og arbejde med nedenstående temaer med henblik på tur langs kysten i Danmark og vore nabolande.

Udstyr (kajak, beklædning og personligt sikkerhedsudstyr)Vejvalg og grundlæggende navigation med kort og kompas Hvor kan der indhentes nødvendige informationer ved ture i udlandet 
Vind og vejr, bølger, tidevand og strøm mm. 
Risikomomenter ved havkajakroning. 
Førstehjælp og kuldeskader

Forudsætninger: Der er ingen adgangskrav til kursusdeltagelse, men der henstilles til, at man til niveau II har de forudgående færdigheder beskrevet i Havkajakroer I og meget gerne DGI Klubinstruktør, da en del af pensum overlapper.

Kursets varighed: Uddannelsen afholdes kl. 17.00 - 21.00 den 6. april, 20. april, 4. maj, 25. maj og 8. juni 2020

Susanne Jensen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer