DGI Kajak Teknik 1, Mariager

Hvornår
19. jun kl. 08:00 - 20. jun 2021 kl. 17:00
Hvor
Mariager Kajakklub, Ny Havnevej 12, 9550 Mariager, Danmark
Hvem
Trænere, fra 18 år, letøvede, øvede

Nummer
2021 01 51 3007

Kursusbeskrivelse  
Kursusform: 
Der undervisers efter DGI’s havkajakretningslinjer til havkajakinstruktør, med videreformidling for øje, hvorfor kursisterne løbende, aktivt skal undervise og evaluere hinanden.  
 
Teknisk og praktisk indhold:  
- Drejetag, forror, bagror, telemarksving 
- Lavt støttetag og sculling 
- Sideforflytning i stand og i fart 
- Surf, sidesurf, start og landing i brænding 
- Eskimoredninger -  H og T,  samt oprulning af bevidstløs eller panikslagen roer 
- Selvredning med rul. Gerne med "set up" og kun til den ene side
 
 
Teoretisk kursusindhold:  
- Kajakdesigns indflydelse på egenskaberne. 
- Pagajer og grønlænderårers faconer, og egenskaber. 
- Hvorfor har teknik betydning for sikkerhed 
- Litteratur, video og andre muligheder for yderligere udvikling

Kursets varighed: 2 dages kursus på 18 timer

 
 
 

Forudsætninger:

Du skal have gennemført DGI Havkajak, Klubinstruktør modulet.

Kursisten skal som minimum være 18 år og have færdigheder svarende til Havkajakroer II samt dokumentere (se henvisning) at have roet minimum 150 km og/eller 100 timer indenfor 1 år i forskelligt farvand og vejrforhold op til 8 m/s. Have prøvet kryds over åbent vand (3 km). Mindst én 2-dages tur med overnatning og oppakning af kajak.  
Dokumentation i form af logbog, skal indeholde kort beskrivelse af den opbyggede erfaring; antal ture, hvor og med hvilken type deltagere, ca. længder, vejrforhold, farvand, kysttyper, lærerige oplevelser. Skal fremvises på sidste modul - Turledelse. 
Som kursist medbringer du selv, for årstiden egnet robeklædning, samt ved evt. overnatning, sovepose, liggeunderlag, spisegrej og andet personligt lejrudstyr. Kontakt din lokale kursusudbyder, for evt. aftaler omkring overnatning i medbragte fælles telte, eller leje af kajakker. 

Antal kursustimer kan tilpasses kursisternes forudsætninger, afvikles sammenhængende, eller udføres i delelementer. Der bør dog udføres væsentlige elementer i sammenhæng. 
Der aflægges ikke prøve, da kurset ikke er et egenfærdighedskursus, men bygger på læring om videreformidling, samt danne basis for deltagelse i yderligere kurser. Der kan udstedes bevis for gennemført kursus, der kan tælle med i det videre undervisningsforløb mod DGI havkajakinstruktør.

Gyldigt livredderbevis, 8 timers førstehjælpsbevis skal forevises ved sidste havkajakinstruktør modul, for at der kan udstedes DGI havkajakinstruktør certifikat.  
 
Jævnfør Søsportens Sikkerhedsråd, anbefales at der ALTID bæres vest, når man befinder sig på vandet.

Målgruppe

Formål: Uddannelsesmodul til DGI havkajakinstruktør 1  
 
Målgruppe: Kurset henvender sig til foreningsinstruktører, havkajakinstruktører (samt lærere, pædagoger m.fl.), der ønsker at arbejde med havkajak med videreformidling af dette efter DGIs retningslinjer. 
 
Hensigt: At give instruktøren undervisningsmæssige færdigheder der gør, at denne kan instruere og eksaminere til DGI havkajakroer I niveau, samt instruere til DGI havkajakroer II niveau. 
 
Indhold: Fokus er lagt på at vejlede kursister i tekniske færdigheder, med progressiv opbygning af de basale ro-, styre- og redningsteknikker og korrektioner, mod et niveau svarende til beskrivelserne i retningslinjerne, og med hensyntagen til deltagernes fysiske forudsætninger. 
 
 

Katrine Rosenkrantz Balslev, Hilde Corneliussen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer