SUP 1 - instruktøruddannelse

Hvornår
28. maj kl. 16:00 - 30. maj 2021 kl. 16:00
Hvor
DGI Storstrømmens område, 4760 Vordingborg, Danmark
Hvem
Trænere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 23 51 3004

Vil du undervise, instruere og videreformidle til begyndere på SUP, så deltag i et SUP-instruktørkursus. Med kurset får du kompetencer til at instruere i grundlæggende SUP på klubniveau. 
 
Kurset vil blive afholdt i en af DGI Storstrømmens foreninger. Sted oplyses snarest. 
 
På kurset bliver du undervist i med fokus på videreformidling:

  • Grundlæggende sikkerhed (teori)
  • Forskellige typer udstyr (teori & praksis)
  • Grundlæggende teknik (praksis på vandet)
  • Relevante øvelser til instruktion (praksis på vandet)
  • SUP og udvikling af aktiviteter

 
Som færdig SUP-instruktør kan du bruge grundlæggende metoder til videreformidling af padleteknik og sikkerhed og derigennem introducere begyndere til SUP på fladt vand og kan undervise i:

  • Grundlæggende padleteknik og balance
  • Sikkerhed og hensigtsmæssig turpadling
  • Håndtering af SUP udstyr

 
Ligesom du som instruktør kan organisere og gennemføre undervisning, aktiviteter og ture på SUP under hensyn til deltagernes færdigheder, hensyn til natur, miljø, søvejsregler og regler for færdsel langs de danske kyster. 
 
Det forventes at deltagerne har et egenfærdighedsniveau på SUP boardet svarende til et IPP1 niveau. Se beskrivelse her 
 
I forbindelse med alle arrangementer overholder DGI Storstrømmen alle myndighedernes retningslinjer og anbefalinger, samme forventning er der til samarbejdspartnere og deltagere. Læs alle anbefalinger og andre gode råd på siden ’Sådan håndterer du Coronakrisen i foreningen’

Weekenden program i overordnede linjer:

Fredag kl. 16 -21: 5 timers undervisningsteori og indledende øvelser på vandet. Fokus på vandet er deltagernes eget niveau

Lørdag kl. 9 – 17: 8 timers undervisning i egenfærdigheder svarende til IPP 2 niveau

Søndag kl. 9 – 16: 7 timers undervisning på IPP 1 niveau med fokus på videreformidling, didaktiske øvelser med mere

OBS: Til dette kurset er det IKKE et krav at du på forhånd er uddannet instruktør i kano eller kajak. Vi har i stedet lagt et ekstra undervisningsmodul ind om fredagen, og deltagelse i kurset er således for alle, der i forvejen har kendskab og erfaring med at padle på et SUP board og som ønsker at videreformidle de mange gode oplevelser til nye SUP´ere.

Liselotte Bæk Nielsen

Praktiske oplysninger: 
 
Du skal medbringe egen dragt og vest samt et SUP-board, som du kender i forvejen.

Deltagerne skal selv medbringe forplejning til alle dage.

Har du ikke eget SUP-board, så vil er være mulighed for at låne det hos. Giv besked herom i din tilmelding.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer