For dig som instruktør

Vil du gerne være instruktør, eller underviser du allerede? Vi står klar til at hjælpe dig i gang eller videre i din udvikling.

Som kampidrætsinstruktør har du en vigtig rolle: Du står for at introducere nye udøvere til din stilart, du gør dine elever bedre, og du giver glæden ved idrætten videre.

Det er et stort arbejde, og du får så meget igen.

Når du underviser, bliver du selv endnu skarpere på din idræt, du gør noget godt for andre, og du bliver topmotiveret af at se, hvordan dine elever udvikler sig ved din hjælp.

Vi værdsætter din indsats, og derfor sørger vi for, at der også altid er tilbud til dig som instruktør. Tjek vores mange forskellige kurser til instruktører inden for kampidræt, og kontakt os, hvis du har spørgsmål. Du er altid velkommen.