Ny konsulent med på holdet hos DGI Kampidræt

Fra 1. november har vi fået nye, gode kræfter med på holdet hos DGI Kampidræt.

Vi byder velkommen til Johanne Prisak Pedersen, der sammen med nuværende konsulent Sisse Rønne Lindsø fremover vil være foreningernes samarbejdspartner, når det gælder klubudvikling, sparring og andre projekter.

Johanne har sendt en kort hilsen, som I kan læse her:

"Hej! Jeg hedder Johanne og er 29 år - og så er jeg jeres nye kampidrætskonsulent. Jeg kommer oprindeligt fra Fyn, men i dag bor jeg på Østerbro, hvor jeg løbetræner i en lokal klub.

Jeg har været ansat i 3,5 år i Dansk Kickboxing Forbund i Brøndby, så jeg har allerede haft at gøre med både foreningsudvikling og samarbejde med andre forbund. Jeg glæder mig meget til at komme ud og mærke energien i jeres klubber og hjælpe jer som sparringspartner på jeres udvikling."

Johanne starter på et tidspunkt, hvor kampidræt og kampkunst fylder mere og mere i det almene idrætsbillede, og hvor flere er ved at få øjnene op for alt det, kampsport kan – både for børn, unge, voksne og ældre. Samtidig er samarbejdspotentialet med specialforbund, kommuner og organisationer kæmpestort, og det skal Johanne være med til at forløse!

Kontakt Johanne på e-mail Johanne.Prisak.Pedersen@dgi.dk.

39350 Joahnne Prisak Pedersen.jpg