Ro- og styreteknikker til kano og kajak

Det er selvfølgelig vigtigt, at du kan styre din kano eller kajak, når du begiver dig ud på vandet. Lær hvordan du bedst padler eller ror og bliv bedre til teknikkerne

Er du begynder i kano eller kajak, er det ikke et højt telemarksving, du skal starte ud med. Ligesom med alt andet, skal du i kano og kajak starte med basisteknikkerne.

Som det første skal du lære at ro forlæns og baglæns. Men at ro forlæns er ikke bare at ro forlæns – der er teknikker som forror og bagror, du skal lære, før du kan tage bølgernes udfordringer op. 

Men det er også nødvendigt at lære at styre i mange forskellige situationer. En stor bølge kræver ikke den samme teknik som roligt vand, og derfor er blandt andet det høje telemarksving en god teknik at kunne, når du har mere erfaring som roer.

Kort sagt: jo flere teknikker du kan, jo bedre kan du navigere i forskelligt vand.