Corona-retningslinjer for kano og kajak

Opdateret 24. februar 2021: DGI og DIF tilpasser anbefalingerne til idrætsforeningerne. Udendørsidræt som kano, kajak og SUP kan godt afholdes, når det sker inden for rammerne af de generelle krav og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og regeringen.

Her finder du DGI's specifikke anbefalinger til en gradvis opstart af kano og kajak. Foto: Jens Astrup

De opdaterede retningslinjer gælder for blandt andet kano, kajak og SUP mv., og vi vil derfor komme med vores anbefalinger til, hvordan I kommer videre i jeres foreninger.

Hvis I har konkrete spørgsmål til jeres situation, kan I altid tage fat i jeres landsdelskonsulent eller en ansat på DGI’s landskontor – find oplysninger her.

Spørg, hvis du er i tvivl

DGI's anbefalinger til kano, kajak, SUP eller tilsvarende vandaktiviteter

  • Respekter og efterlev anvisninger fra din forening.
  • Undgå fysisk kontakt med andre medlemmer og hold afstand undervejs i din aktivitet.
  • Brug for så vidt muligt eget udstyr.
  • Alt fællesudstyr, dvs. pagajer, spraydeck, redningsveste og cockpitkant/siddeplads, skal afvaskes.
  • Tag dit eget håndklæde med til at tørre kajakken og andet udstyr af med.
  • Efterlad ikke noget som helst, du har medbragt hjemmefra.
  • Har du brug for forplejning, så tag dit eget med.
  • Er der retningslinjer fra kommunen angående brug af offentlige steder, skal de respekteres.
  • Følg myndigheders anbefalinger om COVID19 og brug din sunde fornuft.
  • Bliver der behov for redninger, kan følgende redninger fra Trænerguiden anbefales (guide og video): Stævnredning/T-redning og cowboyredning.

Specielt er det vigtigt at vores fællesudstyr bliver rengjort – dette kræver en indsats fra alle:

  • Rengøring af både og materiel, for eksempel pagaj, redningsvest, og hvad der er rørt ved, skal ske ved vask med vand og sæbe.
  • Tag gerne din egen håndsprit med, da det ikke altid er muligt at vaske hænder med vand og sæbe.

Se i videoen, hvordan du vasker dit kajakudstyr.