Recertificering i kajak
Når du er havkajakinstruktør eller -vejleder, skal du forny din uddannelse hvert 5 år.
Du har allerede masser af erfaring på vandet, når du er uddannet havkajakinstruktør eller -vejleder. Men for at holde dig skarp opdateret på udviklingen indenfor kajaksejlads, skal du hvert 5 år på recertificeringskursus og forny din uddannelse. Det gælder, når du har taget et recertificering i 2017 og fremadrettet.
Målet med din recertificering er at hjælpe dig med at få genopfrisket din viden og samtidig tilføre din uddannelse noget nyt. Derfor er vores program bredt, og din viden bliver genopfrisket fra A til Z.
Husk at blive recertificeret inden din uddannelse udløber. Når du har været på kursus, sender vi dig dit nye certifikat.
Om recertificeringskurset
Kurset afholdes over en weekend.
Er du DGI Havkajakinstruktør I skal du blot deltage om lørdagen (ca. 8 timer), men er du DGI Havkajakinstruktør II er det både lørdag og søndag (ca. 16 timer).
Undervisningen foregår i workshop-form.
I løbet af weekenden bliver du undervist i både teori og praksis, og du kommer blandt andet hjem med ny viden om turledelse, sikkerhedsinstruks og navigation samt inspiration til din undervisning og de seneste nye teknikker.