DGI Kajak Turleder weekend, Fur

Hvornår
12. jun kl. 08:00 - 13. jun 2021 kl. 16:00
Hvor
Fur Ved Limfjorden, Fur Landevej, 7884 Fur, Danmark
Hvem
Udøvere, letøvede, øvede
Trænere, fra 18 år, letøvede, øvede

Nummer
2021 06 51 3003

FORUDSÆTNINGER:

Du skal have gennemført DGI Havkajak Roer 1 eller  DGI Klubinstruktør for at deltage.

Målgruppe: Kurset henvender sig til klubbers kajak roere som vil have viden og inspiration til at lave ture i klubben

Hensigt: At give kajak roeren færdigheder der gør, at denne kan lede ture langs kysten i kendt farvand i sommerhalvåret (maj - oktober), samt vinterture i lokalt farvand.

Indhold: Fokus er lagt på friluftsliv, turplanlægning, sikkerhed, uhelds cases, teknisk undervisning, ergonomi, skadesforebyggelse, pædagogik og gruppeansvarsbevidsthed.

Forudsætninger: Kursisten skal som minimum være 18 år og have færdigheder svarende til DGI Havkajakroer I.

Kursets varighed: 2 dages kursus min.16 timer.

Teknisk og praktisk indhold:

- Planlægning af den samlede tur - Fordeling og pakning af forplejning og lejrudstyr - Turledelse med gruppe organisation - Opgaveløsning og evaluering af indlagte uhelds cases

- Arbejde med forskellige redningsmetoder i forhold til lastede kajakker - Arbejde med bugsering - Vurdering af etaper i forhold til deltagere, vejr og lokale forhold - Arbejde med kurslægning, afdrift og vinds påvirkning i forhold kyst og bagland - Etablering af velfungerende lejr, bespisning og overnatning - Effektive skadesforebyggende roteknikker. (teknikker må kunne udføres og beherskes på uroligt vand svarende til vind på op til 8 m/s. i turpakket kajak 20-30kg og med instruktør- og turleder udstyr).

Teoretisk kursusindhold: 
- Udstyr (kajak, pagaj, beklædning og personligt sikkerhedsudstyr) - Særligt udstyr ved ansvar for grupper - Vind og vejr, bølger, strøm og tidevand - Turledelse, planlægning, søkort, geodætiske kort og kompas - Farvandsafmærkninger, vigepligtsregler, signaler 
- Risikomomenter ved havkajakroning - Ansvar og lederrolle - Førstehjælp og kuldeskader

Du skal medbringe kajak og personligt udstyr, samt madpakke til lørdag.

Klubben indkøber til fælles forplejning lørdag aften og søndag.

Der overnattes i Fur hytten, medbring sovepose eller lign. mv.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer