DGI Kano & Kajak Turlederkursus, Lundeborg d. 18.-20. juni 2021

Hvornår
18. jun kl. 17:00 - 20. jun 2021 kl. 15:00
Hvor
Lundeborg Sejlklub, Kystvej 28, Lundeborg, 5874 Hesselager, Danmark
Hvem
Trænere, fra 18 år, letøvede, øvede

Nummer
2021 13 51 3007

FORUDSÆTNINGER:

Du skal have gennemført DGI Klubinstruktør for at deltage i moduler til DGI Havkajakinstruktør 1

Formål: Uddannelsesmodul til DGI havkajakinstruktør

Målgruppe: Kurset henvender sig til foreningsinstruktører, havkajakinstruktører (samt lærere, pædagoger m.fl.), der ønsker at arbejde med havkajak og videreformidling af dette efter DGI's retningslinjer.

Hensigt: At give instruktøren færdigheder der gør, at denne kan lede ture langs kysten i kendt farvand i sommerhalvåret (maj - oktober), samt vinterture i lokalt farvand.

Indhold: Fokus er lagt på friluftsliv, turplanlægning, sikkerhed, uhelds cases, undervisnings metodikker, teknisk undervisning, ergonomi, skadesforebyggelse, pædagogik og gruppeansvarsbevidsthed.

Forudsætninger: Kursisten skal som minimum være 18 år og have færdigheder svarende til Havkajakroer II, samt dokumentere (se henvisning), at have roet min. 150km og/eller 100 timer indenfor 1 år i forskelligt farvand og vejrforhold op til 8m/s. Kursisten skal være DGI klubinstruktør, eller have gennemført DGI havkajak undervisningsmodul.

Kursets varighed: 3 dages kursus på minimum 20 timer

Kursusbeskrivelse

Kursusform:

Der undervises efter DGI’s havkajakretningslinjer til havkajakinstruktør, med videreformidling for øje, hvorfor kursisterne løbende, aktivt skal undervise og evaluere hinanden.

Teknisk og praktisk indhold:

- Planlægning af den samlede tur - Fordeling og pakning af forplejning og lejrudstyr - Turledelse med gruppe organisation - Opgaveløsning og evaluering af indlagte uhelds cases

- Arbejde med forskellige redningsmetoder i forhold til lastede kajakker - Arbejde med bugsering og bugseringssystemer - Vurdering af etaper i forhold til deltagere, vejr og lokale forhold - Arbejde med kurslægning, afdrift og vinds påvirkning i forhold kyst og bagland - Etablering af velfungerende lejr, bespisning og overnatning - Effektive skadesforebyggende roteknikker. (teknikker må kunne udføres og beherskes på uroligt vand svarende til vind på op til 8 m/s. i turpakket kajak 20-30kg og med instruktør- og turleder udstyr).

Teoretisk kursusindhold: 
- Udstyr (kajak, pagaj, beklædning og personligt sikkerhedsudstyr) - Særligt udstyr ved ansvar for grupper - Vind og vejr, bølger, strøm og tidevand - Turledelse, planlægning, søkort, geodætiske kort og kompas - Farvandsafmærkninger, vigepligtsregler, signaler 
- Risikomomenter ved havkajakroning - Ansvar og lederrolle - Førstehjælp og kuldeskader

Kurset afholdes efter gældende covid19 retningslinjer og forsamlingsforbud.

Skulle forsamlingsforbud gøre at kurset ikke kan afholdes vil kurset blive lagt på et senere tidspunkt, eller aflyst.

Ved aflysning får i jeres deltagerbetaling retur.

Chresten Krogh

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer