Vintertemaaften for kajakklubber i DGI Midt-og Vestsjælland

Hvornår
24. jan 2022 kl. 18:00 til 21:30
Hvor
DGI Midt- og Vestsjælland, Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde, Danmark

Nummer
2022 17 51 8900

DGI Midt-og Vestsjælland inviterer igen alle lokale kajakklubber til netværksaften mandag d. 24. januar, hvor det primære formål er at skabe netværk mellem lokale klubber og et forum, hvor de mange gode historier fra det store arbejde i klubberne kan deles til gavn for alle. Vi byder også på et foredrag med en spændende gæst (offentliggøres senere), og Bjørn Thomsen fortæller om udstyr, beklædning mv. i forbindelse med kajakroning i de kolde tider. Der vil blive draget inspiration fra Bevæg dig for livet - Kano, Kajak og SUP samarbejdet mellem DIF, DGI og DKF.  
 
Mødet henvender sig til ledere, instruktører og andre medlemmer/frivillige ildsjæle i klubberne.  
 
Mødet følges op af muligheden for en praktisk tur på vandet, hvor der er fokus på planlægning, påklædning, turledelse og til sidst redninger i de kolde vintermåneder. Turen afholdes lørdag d. 29. januar.  
 
Ved tilmelding vælger du, om du vil deltage i både aften – og dagsarrangement eller kun ét af dem. Efter netværksaftenen er det ligeledes muligt at tilmelde sig den praktiske dag på vandet.

Deltagelse i netværksaftenen er gratis, mens den praktiske dag på vandet koster 199,- pr. person.  
 
Foreløbigt program for netværksaften mandag d. 24. januar 
Kl. 18:00: Velkomst, sandwich og præsentation 
Kl. 18.30: Sparring og erfaringsudveksling mellem klubberne 
Kl. 19.30: Foredrag/inspiration ved spændende gæst (offentliggøres senere) 
Kl. 20.45: Vintertema og udstyr, beklædning 
kl. 21.15: Afrunding 
 

Tur på vandet lørdag d. 29. januar  
Denne dag kan du prøve kræfter med at ro kajak i koldt vand, og dermed blive klædt på til at forlænge kajaksæsonen. Vores dygtige instruktører har planlagt en tur på vandet, hvor der er fokus på planlægning, påklædning, turledelse og til sidst redninger i de kolde vintermåneder. 
 
"Tur på vandet" afholdes hos Lejre Havkajak, det gule kajakhus - Hornsherredvej 222, Lyndby, 4070 Kirke Hyllinge, med DGI Midt-og Vestsjælland og Bevæg dig for livet – Kano, Kajak og SUP som arrangører. 

Dagen er en opfølgning på netværksaftenen afholdt d. 24. jan., men er åben for alle interesserede.

Program for tur på vandet

Kl. 09.00:   Fælles start med morgenbrød og kaffe/thé. Kort introduktion til vinter på vandet – instruks og sikkerhed.  
Kl. 10.00:   Klargøring af kajakker  
Kl. 10.30:   Afgang. Turledere er Bjørn Thomsen fra DGI samt lokale instruktører fra Lejre Havkajak  
Kl. 10.30 – 13.00: På vandet. Vi går i land, hvis vejret tillader det. Medbring egen mad og drikke.  
Kl. 13.00:   Mini-workshop ved klubhuset: Øv dine redninger i koldt vand. Med instruktion fra Bjørn og øvrige instruktører.  
Kl. 14.00:   Tak for i dag 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer