Kom og prøv at ro turkajak, havkajak og diverse robåde hos Ringsted Ro - og Kajakklub.
Der er mulighed for at få en tur på vandet i klubbens kajakker og robåde, og det vil ske under kyndig vejledning af medlemmer fra klubben.
Vinterbaderne fyrer op i saunaen, så har du mod på en dukkert i søen og en efterfølgende tur i saunaen, så husk badetøjet.
Har du et barn / ungt menneske derhjemme mellem 10-17 år som er glad for naturen, så tag dem med til arrangementet. Vi har nemlig også en ungdomsafdeling, som træner to gange om ugen.
Praktisk påklædning:
Sportstøj og kondisko. Medbring gerne håndklæde, og skiftetøj.