Udeliv langs kysten - netværksmøde for kano-, kajak- og SUP-klubber i DGI Storstrømmen

Hvornår
12. jan 2022 kl. 18:30 til 21:00
Hvor
DGI Storstrømmen, Evensølundvej 5, 2. sal, 4720 Præstø, Danmark

Nummer
2022 23 51 8001

Netværksmøde for kano-, kajak- og SUP-klubber i DGI Storstrømmen

Bølgerne går højt i DGI Storstrømmen for tiden, hvor vi har øget fokus på vores fantastiske kyststrækning og alle de aktiviteter, der knytter sig til vandet. Nu indbyder vi traditionen tro til netværksmøde for foreninger med aktiviteter inden for kano, kajak & SUP.

Det sker den 12. januar klokken 18.30-21.00 hos DGI Storstrømmen på Evensølundvej 5, 4720 Præstø.

DGI Storstrømmen vil holde et oplæg om udeliv langs kysten, hvorefter der bliver lejlighed til at drøfte muligheder og begrænsninger for at skabe endnu mere aktivitet på vandet. Der vil blive rig mulighed for at udveksle erfaringer, komme med ideer og møde ligesindede fra kano-, kajak- og SUP-klubber i regionen. Og det vil være naturligt at drøfte muligt samarbejde omkring aktiviteter på vandet i 2022

DGI Storstrømmens konsulent vil også fortælle om det øgede fokus på vandsport, som er et resultat af, at DGI Kano, kajak & SUP nu har base i netop DGI Storstrømmen.

Program for aftenen:

  1. Velkomst og præsentationsrunde
  2. Oplæg om udeliv langs kysten, ved Christian Moestrup Andersen fra DGI Storstrømmen
  3. Muligheder og begrænsninger for mere aktivitet langs kysten – hvilke erfaringer har din forening?
  4. Samarbejde på tværs i 2022?
  5. DGI Storstrømmen som landsdelsvært for DGI Kano, kajak & SUP
  6. Tak for i aften

Vi ser frem til – og krydser fingre for – at det kan lade sig gøre at mødes fysisk igen.

Det er gratis at deltage, men af hensyn til forplejning vil vi gerne have tilmelding senest mandag den 3. januar.

 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer