Lær at stå på SUP - DGI SUP Egenfærdighed 2

Hvornår
21. maj 2023 kl. 09:00 til 17:00
Hvor
LimeLight BoardSport Club, Fiskerihavnen 24, 4673 Rødvig Stevns, Danmark
Hvem
Udøvere, letøvede, øvede

Nummer
2023 23 58 3002

Kom med på bølgen og lær at begå dig sikkert på SUP-board. På kurset får du en grundig introduktion til at stå på SUP-board, du lærer de grundlæggende padletag, du arbejder med at få en effektiv padleteknik, og så lærer du både at redde dig selv og hjælpe en makker op på boardet efter kæntring. 
 
Du får også viden om sikkerhed på vandet og om regler for færdsel langs de danske kyster og hensynta-gen til naturen. På kurset taler vi også om, hvilket udstyr du har brug for, og om fordele og ulemper ved forskellige typer boards. 
 
Noget af det, vi kommer omkring på kurset er: effektiv fremadpadling, kantet tag, forlænget fejetag, pi-vot turn, støttetag, sculling for støtte og meget mere. 
 
Kurset er henvendt til begyndere og let øvede og bestås ved løbende evaluering. 
 
Målet med kurset er at gøre deltageren i stand til at færdes sikkert i beskyttet farvand i sommerhalvåret i vind op til 5 m/s.

Uddannelsen til DGI SUP Egenfærdighed 2 følger Dansk Kano og Kajakforbund og DGI’s fælles norm for SUP-uddannelse og er det anbefalede frigivelsesniveau i DGI og DKF.

Line Antoft, Jan Jelstrup Christiansen

Forudsætninger for deltagelse: 
Du skal have gennemført kurset "Lær at stå på SUP – DGI SUP Egenfærdighed 1" for at kunne deltage. 
 
Du skal kunne svømme og være fortrolig med vand. Du skal forvente at komme i vandet og blive våd på kurset. 
 
Praktisk information: 
Medbring tøj, som du kan holde varmen i, også når du er våd. Gerne en våddragt. Husk også skiftetøj og håndklæde. Medbring evt. svømmevest og eget board (kan også lejes hos DGI).

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer