Vild med vand – SUP- og kystlivredningscamp i Præstø for 12-16 årige

Hvornår
2. aug kl. 09:00 - 4. aug 2023 kl. 14:00
Hvor
Præstø Kajak og Padle Klub, Fjordstien 7, 4720 Præstø, Danmark
Hvem
Udøvere, 12 - 16 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2023 23 58 6000

Vil du være god til at stå på SUP-board? Prøve kræfter med førstehjælp og livredning, lære om sikkerhed på vandet og tage med på snorkeltur på Præstø Fjord? Og er du mellem 12 og 16 år?

 

Så er DGI’s Vild med Vand-camp i Præstø fra den 2.-4. august noget for dig.

 

Over tre dage skal vi lave en masse fede aktiviteter i og på vandet. Du lærer at padle og styre et SUP-board, du lærer at hjælpe dig selv og din makker op på boardet igen, når I falder i vandet, og du kommer på tur på Præstø Fjord. Du lærer også kystlivredningsteknikker og livreddende førstehjælp, så du sikkert kan tage på stranden og ud på SUP-board. Og vi skal snorkle og dykke og se, hvad der gemmer sig på havbunden.

 

Vi garanterer, at det bliver både sjovt, vådt og lærerigt, og at du efter campen er blevet sej til at padle SUP og ved en masse om at færdes sikkert på havet.

Du eller dit barn deltager i et arrangement afholdt af DGI. Det er vi rigtig glade for. I den forbindelse er det muligt, at en fotograf vil tage fotos/video som kan anvendes til markedsføring/presseomtale.

I DGI arbejder vi sammen med andre idrætsorganisationer, partnere og flere end 6.300 lokale idrætsforeninger for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Her har vi brug for billeder/videoer, der viser glæden ved at dyrke idræt.

Vi håber, at du vil støtte os i arbejdet, ved at give lov til at DGI, DGI’s landsdelsforeninger og vores medlemsforeninger kan anvende billederne til markedsføring på hjemmesider, på vores sociale medie-flader og i de materialer vi producerer. Tilladelsen gives også til DIF, specialforbund under DIF og andre samarbejdspartnere til markedsføring af samarbejdsprojekter.

Dit samtykke er tidsubestemt, men kan til enhver tid tilbagetrækkes. Du kan læse mere om, hvordan DGI behandler dine personoplysninger, dine rettigheder og hvordan samtykke kan tilbagekaldes på:  dgi.dk/om/privatlivspolitik.

Mulighed for friplads 

DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt din DGI landsdel, og hør mere om mulighederne for en friplads (ingen vil kunne se, hvem der får fripladser). Læs mere på www.dgi.dk/friplads

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer