Recertificering

Når du er havkajakinstruktør eller -vejleder, skal du forny din uddannelse hvert tredje år. Sådan fastholder du dit niveau og udvikler dine kompetencer.

Du har allerede masser af erfaring på vandet, når du er uddannet havkajakinstruktør eller -vejleder. Men for at holde dig skarp opdateret på udviklingen indenfor kajaksejlads, skal du hvert tredje år på recertificeringskursus og forny din uddannelse.

Målet med din recertificering er at hjælpe dig med at få genopfrisket din viden og samtidig tilføre din uddannelse noget nyt. Derfor er vores program bredt, og din viden bliver genopfrisket fra A til Z.

Husk at blive recertificeret inden din uddannelse udløber. Når du har været på kursus, sender vi dig dit nye certifikat.

Om recertificeringskurset

Kurset afholdes over en weekend, fredag til søndag, med ca. 18 timers undervisning. Undervisningen foregår i workshop-form.

I løbet ad weekenden bliver du undervist i både teori og praksis, og du kommer blandt andet hjem med fornyet viden om turledelse, sikkerhedsregler og forsikring, samt inspiration til din undervisning og de seneste nye teknikker.