Bliv havkajakinstruktør
Go' til at ro? Aktiv i den lokale roklub? Stig i graderne og bliv instruktør i havkajak med en attraktiv uddannelse hos DGI.
En gang roer. Altid roer. Det er der et ordsprog, der hedder. Det samme gør sig gældende som instruktør. Når først du er hooked som underviser, slipper du sjældent den rolle igen.
Uddannelsen som DGI Havkajakinstruktør er overbygning på DGI Klubinstruktør. Det betyder, at du skal have gennemført dette kursus først.
Uddannelsen som havkajakinstruktør er delt op i to moduler:
- Havkajakinstruktør 1
- Havkajakinstruktør 2
Hvert modul er en særskilt uddannelse. Altså, kan du blive to grader af havkajakinstruktør. Havkajakinstruktør 2 giver dig kompetencer til at lede mere udfordrende ture end Havkajakinstruktør 1.
Hver uddannelse består af tre undermoduler.
Fokuspunkter
Uddannelserne dygtiggør dig blandt andet inden for:
- Undervisningsmetoder
- Teknisk undervisning
- Skadesforebyggelse
- Ergonomi
- Friluftsliv
- Turplanlægning
- Pædagogik og bevidsthed om gruppeansvar
- Sikkerhed og uheld
Havkajakinstruktør 1
Her lærer du at lede ture langs kysten i kendt farvand i sommerhalvåret. Derudover giver vi dig kompetencer til at lede vinterture i lokalt farvand.
Du skal igennem tre moduler:
- Teknik I
- Turleder
- Navigation I
Som havkajakinstruktør er det vigtigt, at du kan førstehjælp. Derfor skal du have taget et 8 timers førstehjælpskursus for at gennemføre uddannelsen. Gyldigt førstehjælpsbevis skal fremvises.
Når du er færdig, har du også opnået færdigheder, så du kan instruere og eksaminere til Havkajakroer I og instruere til Havkajakroer II.
Der bliver udleveret bevis for tilfredsstillende gennemført kursus!
Havkajakinstruktør 2
Med Havkajakinstruktør 2 får du færdigheder til at lede længer og mere udfordrende ture. Du kan lede ture med overnatning langs kysten. I sommerhalvåret kan du lede ture i kendt og fremmed farvand. I vinterhalvåret kan du lede ture i kendt farvand.
Du skal igennem følgende følge tre moduler:
- Teknik II
- Sikkerhed I
- Strøm og tidevand
Du bliver vurderet på dine pædagogiske og tekniske færdigheder. Som havkajakinstruktør skal du oplære andre roere, så du skal kunne lære fra dig.
Du skal kunne fremvise gyldigt førstehjælpsbevis på minimum 8 timers undervisning.
Med denne uddannelse kan du instruere roerkurser og uddannelser som Klubinstruktør og Havkajakinstruktør 1.
Du bliver vurderet på dine pædagogiske og tekniske færdigheder. Som havkajakinstruktør skal du oplære andre roere. Derfor skal du kunne lære fra dig.
Der bliver udleveret bevis for tilfredsstillende gennemført kursus!
Tag første skridt allerede i dag! Tilmeld dig et modul herunder! Du kan også klikke dig videre til recertificering eller merit.