Farvandsbeskrivelser til kano og kajak

Kystnært farvand. Beskyttet farvand. Meget beskyttet farvand. Tjek forskellen og få styr på sikkerhed og regler, når du roer kajak eller padler kano.

Kender du forskellen på de forskellige farvandstyper?

Det er vigtigt, at du har styr på sikkerhed og regler for det farvand, du skal ro på. Særligt, når det er et risikabelt et af slagsen!

Læs vores oversigt, så du altid kan tage dine forholdsregler.

Meget beskyttet farvand:

Et meget beskyttet farvand er i sin størrelse og afgrænsning så beskyttet, at du er afskærmet for vind-påvirkninger. Bølger kan ikke opbygges (maksimalt ca. 0,1 m.) og der er ingen risiko for at drive ud på åbent vand. Der er heller ikke andre risikomomenter som skibstrafik, kraftig strøm eller vandfald. Der er typist tale om åer, mindre søer og smalle fjorde med lav vanddybde og kort afstand til bredden på begge sider. Man bør være opmærksom på, at nogle åer kan skifte karakter efter årstiden, hvor der for eksempel efter en lang vinter med meget sne, kan være mere strøm i åerne end resten af året.

Beskyttet farvand:

Beskyttet farvand kendetegnes ved, at du kan være udsat for vindens påvirkninger, men bølger kan kun opbygges i mindre grad (maksimalt ca. 0,25 m.). Der er ingen risiko for at drive ud på åbent farvand. Du møder ikke skibstrafik ud over langsomtgående småbåde, og der er ingen nævneværdig strøm (maksimalt 2 knob) eller større vandfald (maksimalt 0,2 m.).

Beskyttet farvand vil typisk være større åer og mellemstore søer eller mindre vige og fjorde. Du kan måske ikke bunde, men der er heller ikke større afstand til sikker bred, end at du kan svømme ind på kort tid (maksimalt et par minutter). 

Kystnært/mindre beskyttet farvand:

Kystnært eller mindre beskyttet farvand kendetegnes ved sejlads forholdsvis tæt på kyst eller søbred, så du kan redde dig på land på kort tid. Men kysten kan vende ud mod større vand, så der kan være risiko for at drive til havs ved fralandsvind. Ved pålandsvind kan du risikere større bølger. Du skal være opmærksom på skibstrafik, for eksempel erhvervsfartøjer og færger.

Åer kan have middelkraftig strøm op til 4 knob og strømmende vand/vandfald op til kategori 2. Søer, vige og fjorde kan være så store(flere kilometer til anden kyst), at bølger kan opbygges frit alt efter vindens styrke.

Ved kystnær sejlads anbefaler vi, at du sejler sammen med andre - tag som minimum en makker med. Så er der mulighed for at redde hinanden op. Ved solosejlads bør du ro så kystnært, at du kan bunde og/eller redde dig i land på få minutter, i det tilfælde af at du ikke kan redde dig op i eget fartøj. Ved solosejlads anbefales det også, at du medbringer skiftetøj og for eksempel en telefon i vandtæt etui, så du kan tilkalde hjælp. Tjek altid vejrudsigter og planlæg din tur efter evne.

Åbent vand/ubeskyttet farvand:

Sejlads på åbent vand/i ubeskyttet farvand kendetegnes ved, at der ikke er beskyttelse for vind og bølger fra nogen retninger. Derfor er det bedst egnet for erfarne roere. Sejladsen kan foregå i større afstand fra land og forekommer typisk ved større kryds af brede fjorde, bugter og mellem øer. På åbent vand kan der være skibstrafik af store erhvervsfartøjer som fx fragtskibe, fiskefartøjer eller færger. Men også hurtigtgående motorbåde kan være et risikomoment og selv om kanoer og kajakker betegnes som ”mindre manøvredygtige fartøjer” og derfor har retten til vejen, så kan kanoer og kajakker grundet deres lidenhed, være vanskelige at få øje på, især i større bølger.

Man bør om muligt undgå at krydse, hvor det kan være til gene for rutetrafik og hvor større skibe pga. deres dybgang eller størrelse kan være forhindret i at undvige. Skal man krydse et farvand med en del skibstrafik og man har VHF og certifikat, så kan man melde over kanal 72, når man forventer krydse sejlrenden. Krydser man fx mellem Helgenæs og Samsø, kan man ringe til Molslinjen´s kontor og meddele tidsrammen man forventer krydse hurtigfærgernes sejlrute, således de er orienteret om at holde ekstra udkig efter kajakker på deres vej.

At foretage åbne kryds kræver også større agtpågivenhed overfor aktuelt vejr, eventuelt vejrskifte, påklædning, egne færdigheder, udholdenhed, sikkerhedsudstyr og nødplan. Nogle af de ting man bør være opmærksom på, når man ikke kan søge ly eller trække på land er, om redningsteknikkerne også virker hvis vejret udvikler sig, om man kan ro distancen hvis modvinden øges, om man magter at vende og ro den anden vej i bølgerne og hvordan færdighederne er hos de andre ved samsejlads af flere fartøjer. Fx kan en rettesnor for maksimal distance være ”at kunne ro den dobbelte distance uden pause”. På den måde har man altid lidt ekstra i ”bagagen” hvis vinden øges.

Strømmende vand:

Strømmende vand er en type farvand, hvor du kan være tæt på bredden, men hvor strømmens hastighed alligevel kan gøre sejladsen vanskelig eller risikabel. Denne type farvand finder du kun få steder i Danmark og under specielle forhold, mens de forekommer mange steder i vores nabolande, hvor der for eksempel ofte er smalle gennemløb med større vand på hver side af indsnævringen, så strømmen bliver kraftig, fordi meget vand skal flyttes gennem det smalle farvand på kort tid. Er der samtidig klippebund med stor variation af vanddybder, eller vind og bølger modsat strømretningen, kan disse forhold skabe særdeles store bølger og strømhvirvler, der kan være udfordrende for mindre fartøjer.

Strømmende vand forekommer også i floder og elve, hvor det kaldes White Water sejlads, klassificeret i en skala fra 1-5. Skalaen tager hensyn til strøm, bølgestørrelse, vandfald og længde på vanskellige passager, for på den måde at beskrive deres sværhedsgrad. Dermed kan du vælge de strækninger ud, som passer netop til dine egne færdigheder. Til White Water-sejlads findes der særligt egnede fartøjer som White Water-kanoer og -kajakker, samt River Rafting gummibåde.

Surf zone:

Surf zone er en type farvand, der er meget afhængig af vejrmæssige betingelser og lokale forhold, og farvandstypen findes kun ganske få steder i Danmark. Under kraftigere vindforhold, er der mange steder i Danmark, hvor man kan opnå en bølgestørrelse, så reelle surf ind mod land opnås, men ofte skal det blæse så kraftig, at det også er forbundet med vanskellige ro forhold.

Ideelle forhold er, når bølger har stor afstand og vanddybde til at opbygge lange dønninger, der kan rejse sig til høje bølger med stejle sider der ruller ind mod stranden. Klitmøller er nok det mest kendte sted i Danmark og tiltrækker surfere og kajakfolk fra ind- og udland. Og det er ikke for ingenting, at stedet populært kaldes ”Cold Hawaii”. De fleste havkajakker kan anvendes til moderat surf, men øges sværhedsgraden, er korte havkajakker med god opdrift i stævnen at anbefale. Der findes også særligt egnede kajaktyper som surfkajakker, surfski og waveski.