DGI SUP-instruktør I

Er du aktiv instruktør, kan padle et SUP-board og brænder du for at undervise og instruere nybegyndere til SUP, så deltag i et SUP-instruktørkursus. Med kurset får du kompetencer til at instruere i grundlæggende SUP på klubniveau.

På kurset bliver du undervist i med fokus på videreformidling:

Grundlæggende sikkerhed (teori)
Forskellige typer udstyr (teori & praksis)
Grundlæggende teknik (praksis på vandet)
Relevante øvelser til klubinstruktion (praksis på vandet)
SUP og udvikling af klubaktiviteter

Som færdig SUP-instruktør kan du bruge grundlæggende metoder til videreformidling af padleteknik og sikkerhed og derigennem introducere nybegyndere til SUP på fladt vand og kan undervise i:

Grundlæggende padleteknik og balance
Sikkerhed og hensigtsmæssig turpadling
Håndtering af SUP udstyr

Ligesom du som instruktør kan organisere og gennemføre undervisning, aktiviteter og ture på SUP under hensyn til deltagernes færdigheder, hensyn til natur, søvejsregler og regler for færdsel langs de danske kyster.

Klubber med interesse for opstart af SUP-aktiviteter kan med fordel følge kurset, da du bliver introduceret til de mange muligheder i SUP som klubaktivitet i bred forstand.

Praktiske oplysninger:

Du skal medbringe egen dragt og vest samt eget SUP-board. Hvis ikke du har mulighed for at medbringe eget SUP-board, skal du henvende dig til kursusudbyderen.