Krolf i DGI

Halvt krocket, halvt golf, helt sjovt! Krolf er en ny idræt, hvor alle kan være med. Sporten giver både motion og hyggeligt samvær.

Kan du lide sociale stunder på græsplænen og motion i et roligt tempo? Så er DGI Krolf noget for dig.

Krolf er en blanding af krocket og golf. Udstyret er næsten, som du kender det fra krocket med en kraftig kølle og en stor kugle. Spillereglerne er stort set ligesom i golf. Det handler om at få kuglen i hul på færrest mulige slag. 

Banen er langt mindre, end i golf. Du kan sagtens spille krolf på græsplænen derhjemme. Sværhedsgraden bestemmer du selv. Du kan for eksempel gøre banen mere udfordrende ved at placere forhindringer undervejs. 

Krolfsæsonen i DGI kører fra 1. april til 1. oktober, men krolf kan sagtens spilles året rundt! 

Krolf bliver mere og mere populært

Krolf er populær, fordi aktiviteten er:

  • Social
  • Udfordrende
  • Let at lære
  • Økonomisk overskuelig
  • En sport, hvor præcision er vigtigere end kondition

Krolf stiger støt i popularitet. DGI Krolf har etableret cirka 50 krolfklubber gennem de seneste år - bare i Østjylland alene!

Klubberne er blevet startet i såvel eksisterende idrætsforeninger som nye klubber. Find en krolfklub tæt på dig.

Det tilbyder DGI Krolf

Som krolfspiller vil vi gerne give dig mulighed for at komme ud at konkurrere og hygge dig med din sport. Derfor forsøger vi i at afholde flest mulige stævner, træf og turneringer.

Du kan også deltage i kurser eller uddanne dig som instruktør i krolf, så spillet og sporten kan blive endnu mere udbredt.

Find aktuelle arrangementer, kurser og meget mere herunder!