Gravel - Kaffegrums & Grusvej

Hvornår
14. dec 2019 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Tisvildeleje Station, Banevej 8, 3220 Tisvildeleje, Danmark
Hvem
Udøvere, 10 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2019 18 32 4008

Eventyr på to hjul i dit lokalområde.  
Kom og leg med på denne tur og oplev Gravel cykling når det er allerbedst!  
 
Uanset om du er til landevej, MTB, cross eller noget helt fjerde, er du sikkert glad for at bevæge dig i naturen på to hjul.

Ruten 
Vi mødes ved stationen, og cykler en rute i Tisvildehegn. Ruten bliver en tur på 2,5-3 timer. Vi runder af med fælles kaffestop tæt ved stationen. Hvis du synes det lyder af meget, så bare rolig - vi holder os primært i samme område, og der vil derfor være mulighed for at cykle tilbage til udgangspunktet og tage forskud på kaffen.

’Gravel rides’ eller cykling på grusstier bliver stadig større, og vi i DGI vil gerne give dig mulighed for en ny oplevelse på cykel. Du skal opleve naturen og have et par sjove timer med en tur på tværs af skov, marker og lidt asfalt ind i mellem i et godt jævnt tempo. 
 
Gravel kræver bredere dæk, lidt mønster på dækkene og helt sikkert et lavere dæktryk for at stå fast. Men det er til gengæld både morsomt og anderledes. Det er køreteknik på den fede måde og måske en inspirationstur til din vintertræning eller det store eventyr i næste sæson. 
 
Kom og leg med på denne tur og få en tur ud over det sædvanlige. 
 
Om Gravel cykling
 
Landevejsryttere kører på landevej, mountainbikere kører i skoven eller på singletracks og crossryttere kører på blandede ruter med fuld damp i en times tid.

Gravel ryttere kører (primært) på grus. Gravel rides startede i USA, hvor ryttere ville væk fra vejene, men stadig på racerlignende tour cykler, for at opleve naturen off-road. 
 
Flere cykelproducenter laver i dag specifikke cykler til gravel ryttere. De er ikke helt racere, ikke helt cross cykler eller mountainbikes – mere sådan midt imellem det hele. Men til bredere dæk, mere bekvemmelighed og gode køre- og styreegenskaber. 

Gravel rytteren vil typisk gerne have oplevelser og et niveau af eventyr. Den typiske rute er på flere underlag, primært grus, markveje, skovstier, den faste del af klitterne ved stranden, lidt asfalt – og typisk slet ikke på de meget teknisk krævende MTB-spor. Turene er typisk på 30 til 50 km og nogle gange flere hundrede km. 
 
Gravel rides er for dig, der ikke helt er kommet overens med de krævende MTB-spor, men gerne vil helt tæt på vores dejlige natur og nyde den i lidt flere kilometer end du kan nå på fødder alene.

Til at starte med kan du sagtes køre på din vintercykel eller måske raceren, men den skal have brede dæk (mindst 30 mm er anbefalelsesværdigt) og gerne med mønster. Hvis du bliver bidt af det er mulighederne mange, enten en crosscykel med ekstra plads til dækkene eller en decideret gravelbike.

Ulrik Vadstrup, Ulrik Vadstrup

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer