Træningsplanlægning - optimér din cykelform

Hvornår
3. okt 2019 kl. 19:00 til 21:00
Hvor
Boldklubben Skjold, P.H. Lings Allé 10, 2100 , Danmark
Hvem
Alle fra 18 - 75 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 21 32 0022

Vil du gerne blive klogere på hvordan den enkelte træning struktureres? Vil du gerne kunne tilrettelægge dit holds enkelte træning så kvalitet og videre motivation sikres?

Så kom og lær mere om planlægning af Mountainbike- eller racertræning

Til foredraget fortæller Thorsten Breiding bl.a. om hvorfor det giver mening at bruge specifikke intervaller under træningen,og hvornår de skal ligge. Han kommer også omkring selve trænerrollen, hvilke ruter der egner sig til hvad, og fortæller om pædagogiske enkle virkemidler, der kan gøre stor forskel.

Derudover kommer han også ind på begreber som værdier og kulturel ledelse, situationsbestemt ledelse og hvordan de forskellige typer af ryttere/mennesker spottes og motiveres.

Du vil få viden om, hvilke træningspas og intervaller, der kan bruges i eksempelvis klubtræning, og hvordan de udføres i praksis, da der her kan være forskellige forholdsregler som sikkerhed, vejrforhold, trafik, antal ryttere, differentieret rytterniveau, ryttertyper osv.  
 
Thorsten Breiding har stor erfaring som træner på elite og talent niveau. Thorsten har flere år kørt A-licens på mountainbike, og har siden egen karrierestop helliget sig trænergerningen. Det er blevet til mere end 20 års erfaring, hvor Thorsten bl.a. har stået for den daglige træning af navne som Louis Bendixen, Sebastian Fini og Simon Andreassen. Thorsten er til daglig ansat som konsulent hos Dansk Mountainbike Klub som talentansvarlig og hos Aimhigh som elite træner. Der ud over deltager Thorsten på diverse brutto- og talentture under Dansk Cykle Union.

Thorsten Breiding

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer