Mekanikerworkshop - Racer/MTB - Kun for kvinder

Hvornår
7. nov 2019 kl. 18:00 til 20:00
Hvor
Spectre-Bike, Roskildevej 297, 2610 Rødovre, Danmark
Hvem
Piger/Kvinder
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 21 32 0038

Vil du gerne kunne indstille og reparere din cykel selv?

Så kom til DGI's Mekanikerworkshop - kun for kvinder!

Til vores mekanikeraften ser vi på, hvad der skal til for at kunne fikse de vigtigste ting, uanset om du har en mountainbike eller en racercykel.

Vi gennemgår de mest nødvendige reparationer, og vi ser på de vigtigste regler for vedligehold af cyklen.

Vil du udføre større reparationer på din cykel. Kom til Mekanikerkursus 2 - Lær at udføre større reparationer og lær, hvordan du selv kan udskifte større sliddele på din cykel.

På mekanikerkurset lærer du bl.a.:

  • at lappe cyklen eller skifte slange hurtigt og effektivt
  • at stille gearene optimalt
  • at kunne overkomme mekaniske problemer udelukkende med det værktøj, du har på lommen
  • at vedligeholde cyklen mellem træningsturene
  • at indstille cyklen og optimere siddepositionen

Vi ser også på, hvilket grej du bør have med på turen, og der vil være mulighed for at lave tilkøb af det udstyr, du ikke allerede har.

Der vil blive taget udgangspunkt i at cyklen har udvendige gear, og at hjulene er med dæk og slange. Vi opfordrer alle til at tage et forhjul samt dækjern med til øvelserne vedr. skift af slange, da Spectre-Bike har et begrænset antal forhjul til låns. Du skal dog ikke medbringe din egen cykel, da der er 'øvecykler' til arrangementet.

OBS: vi gør opmærksom på at man kan få olie på hænder og tøj.

Henrik Svarre

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer